Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Carsten  Holm Clausen
    Foto: Carsten Holm Clausen
  • Fotograf: Peter Leth
    Foto: Peter Leth
  • Fotograf: Lars Henning Nielsen
    Foto: Lars Henning Nielsen

Atlas

: Storplettet Perlemorsommerfugl overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle

Kendetegn

: Vingefanget er på 35-48 mm. I forhold til de andre perlemorsommerfugle, har lathonia en sær vingeform, idet forvingen er meget spids, og begge vingepar er meget kantede. Oversiden er gylden, med talrige sorte pletter. Forvingeundersiden er mat orange, med sorte pletter, og - ved spidsen - enkelte perlemorpletter (spejlpletter) og øjepletter. Bagvingeundersiden er ligeledes mat orange, men med mange, store perlemorpletter (deraf det danske navn) og øjepletter.
Storplettet Perlemorsommerfugl
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Ohm Lundager

Variation

: Især perlemorpletternes størrelse, form og placering, kan variere en del, men også de sorte pletter på oversiden, og selve dyrets størrelse.

Forveksling

: Kan pga. sin særprægede vingeform, og de store perlemorpletter på undersiden, ikke forveksles med andre perlemorsommerfugle.

Udbredelse

: Udbredt og almindelig i Danmark, men kan årvis være fåtallig i Sønderjylland og på visse dele af Fyn. I hyppighedsår, hvor arten foretager lokale træk, kan den dog også dukke op i antal i disse egne.
Storplettet Perlemorsommerfugl - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyvetiden er april-oktober, larven fra juni-maj. Lathonia har flere årlige generationer, derfor den langstrakte flyve- og larvetid.

Tidsmæssig fordeling

af Storplettet Perlemorsommerfugl baseret på Naturbasens observationer:
Storplettet Perlemorsommerfugl - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Storplettet Perlemorsommerfugl - månedlig fordeling

Biologi

: Flugten kan både være svirrende og hurtig, eller glidende og langsom. Den suger nektar fra et bredt udvalg af forskellige blomsterplanter. Under fødesøgningen, kommer den ofte ind i folks haver. Arten solbader gerne med vidt udslåede vinger, på åbne sandflader eller lign. Hannerne, der er territoriale, forsvarer gerne de bedste solbadningspladser mod andre dagsommerfugle, men kommer en uparret hun forbi, indleder den parringen.

Larven lever overvintrende på forskellige arter af violer og stedmoderblomster.

Levested

: Arten kan findes de fleste steder, da den strejfer meget omkring. Det typiske levested er dog tørt og sandet, og med rigelige mængder af violer og/eller stedmoderblomster.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Michael Stoltze: Danske Dagsommerfugle, 1996.

Per Stadel Nielsen: Den lille Grå, 2000.

De senest indberettede arter i Naturbasen: