Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Anni Nielsen
    Foto: Anni Nielsen
  • Fotograf: Erhardt  Ecklon
    Foto: Erhardt Ecklon
  • Fotograf: Connie Sørensen
    Foto: Connie Sørensen
Mørkbuget Knortegås (Branta bernicla bernicla) regnes ikke som en selvstændig art, men som en underart af Knortegås (Branta bernicla).

Kendetegn

: Knortegåsen er vores mindste gåseart med en kropsvægt på 1 1,5 kg. Den kendes på en mørk fremtoning, en hvid halsring og en helt hvid bagende. Arten er opdelt i tre racer, hvoraf lysbuget og mørkbuget knortegås er almindelige i Danmark. Mørkbuget knortegås er, som navnet antyder, kendetegnet ved at have en mørk bug. Den tredje race er sortbuget knortegås.
Mørkbuget Knortegås
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: kai nissen

Forveksling

: Mørkbuget knortegås kan forveksles med den lysbugede og den sortbugede, men ses de på tæt afstand eller i kikkert er det nemt at se forskel. Der er endvidere forskel i geografisk udbredelse mellem racerne og ser man en knortegås øst for Storebælt kan man være ret sikker på at det er en mørkbuget (men tjek alligevel). I den nordvestlige del af landet er lysbuget knortegås den almindeligste. Den sortbugede er en sjælden gæst.

Udbredelse

: Mørkbuget knortegås yngler langs kysten af det Sibiriske ishav og trækker gennem Østersøen og Danmark om efteråret for at overvintre i Vesteuropa syd for Danmark. Om efteråret er Vadehavet den vigtigste rasteplads og gæssene tager kun kortvarigt ophold i de øvrige danske farvande.
Mørkbuget Knortegås - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Gæssene forlader ynglepladserne i slutningen af august eller først i september og trækker til hovedovervintringspladserne i Vadehavet hvor fuglene opholder sig i størstedelen af året til slutningen af maj.

Tidsmæssig fordeling

af Mørkbuget Knortegås baseret på Naturbasens observationer:
Mørkbuget Knortegås - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Mørkbuget Knortegås - månedlig fordeling

Biologi

: Mørkbuget Knortegås lever om efteråret af vandplanter, om foråret hyppigere af planteføde på strandengene. De fleste mørkbugede knortegæs ses på steder, hvor der er ålegræsbede eller drivende ålegræs og på de store forlande i Vadehavet med græsningsmuligheder. Gennem vinteren og foråret opbygger de fedtdepoter, der er store nok til, at de kan flyve til de arktiske ynglepladser, for de flestes vedkommende kun med stop i Hvidehavet, omend et ret anseligt antal fugle raster i områder i den Vestlige Østersø.

Levested

: I Danmark forekommer de mørkbugede knortegæs primært i Vadehavet og i Østdanmark under trækket. De kan dog træffes i hele landet.

Trusler

: Menneskelige forstyrrelser på rasteog fourageringspladserne. Forstyrrelser kan hindre gæssene i at optage den fornødne fødemængde (energi) som de har behov for til at trække til de arktiske ynglepladser. Mindre føde (vandplanter) i lavtvandede områder på grund af tilførslel af næringsstoffer som hæmmer vandplanternes vækst.

Bevaringstiltag

: Den mørkbugede knortegås kan hjælpes ved at sikre uforstyrrede raste- og fourageringsarealer. Desuden kan arten hjælpes ved at begrænse udledningen af næringsstoffer og dermed sikre fødeudbuddet.

De senest indberettede arter i Naturbasen: