Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Per Bo Ravnå
    Foto: Per Bo Ravnå
  • Fotograf: Ole Rasmussen
    Foto: Ole Rasmussen
  • Fotograf: Egon Krogsgaard
    Foto: Egon Krogsgaard

Atlas

: Græsrandøje overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle

Kendetegn

: Vingefang: 31-47 mm. Oversiden er ensfarvet brun med et lyst ikke-afgrænset område midt på forvingen og en mørk øjeplet nær selvsammes spids. Forvingeundersiden er gullig med en mørkere vingekant, vingerand og vingesøm. Dertil løber der langs vingekanten et lyst bånd, i hvilket en mørk øjeplet er placeret. Bagvingeundersiden er lysebrun eller grålig (afhængig af kønnet) med et lyst, ujævnt tegnet bånd løbende på tværs. I dette kan begge køn have øjepletter, men det er langtfra altid tilfældet. Antallet af øjepletter, som varierer fra 1-5, har vist sig at være forbundet til levestedets udseende.

Hannen er som helhed noget mørkere (og for den sags skyld også mindre) end hunnen, hvilket betyder, at de nævnte lyse bånd på vingeundersiderne og det lyse område på forvingeoversiden er mindre markant hos denne, såvel som det optræder i en mørkere tone end hos hunnen.

Græsrandøje
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Svend Erik Mikkelsen

Variation

: Grundfarven og de forskellige bånd kan variere en del i farvetonen, mens det lyse område på forvingeoversiden kan variere i udprægethed og form.

Forveksling

: Græsrandøje kan minde lidt om Buskrandøje, men denne er langt mindre og har på begge vingepars oversider et meget dominerende stort og gulligt område, som kun viger for et bredt bånd langs vingesømmen. Dertil er Buskrandøje kun fundet én gang i Danmark, for mere end 140 år siden

Da Græsrandøje normalt findes sammen med Engrandøje, som ofte er lige så talrig, kan disse i flugten ofte forveksles fra afstand. Ses de imidlertid siddende, er der dog en stor forskel i udseendet.

Udbredelse

: Græsrandøje er udbredt og meget almindelig i hele Danmark. Selv på de mindste øer er den fundet.
Græsrandøje - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyvetiden starter typisk i starten af juni og varer så til midten af september, hvor de sidste helt nedslidte individer forsvinder.

Larven kan i princippet findes fra september til maj, da det er i dette livsstadie, at overvintringen foregår.

Tidsmæssig fordeling

af Græsrandøje baseret på Naturbasens observationer:
Græsrandøje - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Græsrandøje - månedlig fordeling

Biologi

: Græsrandøje er en af Danmarks absolut mest almindelige dagsommerfugle, og udover at den findes stort set overalt, er den ofte også talrig, hvor den optræder.

Flugten, som er langsom og rolig, foregår hoppende i lav højde, men skræmmes Græsrandøje kan den sagtens flyve (relativt) hurtigt. Hvis der er overskyet vejr i længere tid, kan arten ses hvile sig i lav vegetation med vidt udbredte vinger. Således vil den også kunne ses sole sig i morgen- og aftentimerne, hvilket dog også kan foregå i helt op til to meters højde i buske og kratplanter. Hannerne er ikke overordentligt territoriale, men gennemsøger hellere større områder efter hunnerne (som tilbringer en stor del af deres tid siddende i vegetationen) frem for at oprette og forsvare revirer.

Larven lever overvintrende på mange forskellige græsarter. I de første stadier er den både dag- og nataktiv, men efter overvintringen (hvor den er vokset godt til og derfor har sværere ved at skjule sig) vil den næsten udelukkende søge føde om natten, hvor den kryber op af græsbladene fra jordoverfladen, hvor den tilbringer dagen skjult i græstuer. Larven kan kendes på dens analgaffel.

Levested

: Arten kan træffes stort set overalt, hvor der er højt græs.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Per Stadel Nielsen: Den lille Grå, 2000.

Michael Stoltze: Danske Dagsommerfugle, 1996.

De senest indberettede arter i Naturbasen: