Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp | Naturbøger
fyld
8. december 2016
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Vejrandøje (Lasiommata megera)
Foto: Jan Fischer Rasmussen

Galleri:
Seneste billeder | imago | puppe | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Vejrandøje (Lasiommata megera)
Foto: Sten Petersen


Foto/billede af Vejrandøje (Lasiommata megera)
Foto: Lars Andersen


Foto/billede af Vejrandøje (Lasiommata megera)
Foto: Steen Højmark-Jensen



 Vejrandøje (Lasiommata megera) (læst 3907 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Takvingefamilien (Nymphalidae)

Kendetegn: Vingefang: 35-44 mm. Oversiden er okkerfarvet (rødgul) med brune ribbetegninger. På forvingespidsens overside ses en enkelt stor, sort øjeplet med en lille hvid kerneplet. På bagvingens oversides sømrand ses fire mindre, sorte øjepletter med hvid kerne. Hannen er mindre end hunnen og har på forvingen lige under diskalcellen en brun duftskælstribe, som hunnen mangler. I bestemte vinkler reflekterer de en svag violet farve i skællene Undersiden er diskret marmoreret gråt med lyse randøjne i gult/sort/hvid. Forvingens underside er orange med en stor, sort øjeplet.

Variation: Arten er ret konstant i udseendet, men der kan ses blege eksemplarer.

Forveksling: Vejrandøje kan især i flugten forveksles med de store perlemorsommerfugle.

Biologi: Vejrandøje har 3 til 4 generationer om året. Den flyver fra tidligt morgen til sent aften. Arten ynder at sidde i aftens sidste solstråler på store stenflader og grusveje. Hannen passer et revir, hvor den har nektarblomster som Blåhat og Due-skabiose i nærheden. Den er meget sky. Fotografer har haft mange frustrerende møder med denne lydsky sommerfugl, ofte ses kun skyggen efter den på fotoet Hunnen kan flyve langt væk for at opsøge nektar, og den lægger æg på Almindelig hundegræs (Dactylus glomeratus), Kamgræs (Cynosurus cristatus), Eng-rapgræs (Poa pratensis), Fåresvingel (Festuca ovina) og Rødsvingel (Festuca rubra). Larver efter første generation er udvokset efter en måned. Anden generation sætter sig til overvintring som halvvoksne i 3. stadium.

Levested: Arten findes på tørre, sandede overdrev, kystskrænter, langs diger og stengærder og langs markskel og grusgrave.

Udbredelse: På Fanø, Djursland, forsvundet mange steder i Østjylland, Samsø, Sydfyn? På Sjælland nord for linien Korsør-Køge på kystnære lokaliteter, på Amager, på diget langs Østfalsters kyst og på Bornholm. I Sydnorge fra Østfold til Vest-Agder. I Sverige fra Bohuslån sydpå langs vestkysten rundt om Skåne til Sødermanland, samt Øland og Gotland. Mangler i Finland og Estland. Findes i Letland og sydpå til Nordafrika og østpå til Iran.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Vejrandøje.

Hvornår ses den? Fra sidst i april til midten af oktober i 3 til 4 generationer.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]

Atlasprojekt: NYT Se arten på Sommerfugleatlas.dk




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Lars Andersen d. 22-10-2007. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 07-03-2011.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Michael Stoltze; Danske dagsommerfugle, 1996 og Nationalnyckeln til Sveriges flora og fauna, 2005 og - se linket HER




Tilpasset søgning
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator


www.imagefoto.dk