Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Sanne Møller
    Foto: Sanne Møller
  • Fotograf: Josefine N. Wammen
    Foto: Josefine N. Wammen
  • Fotograf: Kaj Agerskov
    Foto: Kaj Agerskov

Kendetegn

: Er med sine 10-16 cm i diameter det største søpindsvin i Danmark. Skallen er næsten kugleformet, rød og med hvide ledknuder, piggene er rødlige med lysere spids.

Søpindsvinene bruger ikke piggene til at gå med, kun sugefødderne. Piggene har muskelhæfter og kan bevæges, men bruges kun som støtte, når de bevæger sig. Sugefødderne bruges i øvrigt også delvist som åndedrætsorganer, der supplerer gællerne.

Hører til gruppen af pighude, der omfatter 5 nulevende hovedgrupper – søpindsvin, søstjerner, slangestjerner, søliljer og søpølser.

Søpindsvin inddeles i de regulære søpindsvin og de irregulære søpindsvin (sømus). Stort søpindsvin hører til de regulære søpindsvin. Det er regelmæssigt radiært opbygget og har kraftige pigge.

Det er en altædende form: havskræpper, særlig med tykke mosdyrskorper på overfladen, røde kalkalger, Lithothamnion, som ofte danner belægninger på stenene og på muslingeskallerne, samt rurer hører til dens foretrukne føde. Hvor den lever af kalkalger, vil et voksent individ helt kunne ”afgræsse” en overflade på 1,2 m2 pr. år. Munden er udstyret med et kraftigt tandapparat, den såkaldte "Aristoteles´ lygte".

Stort Søpindsvin
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Sanne Møller

Udbredelse

: Ret almindeligt i danske farvande, men som regel ikke på lavt vand.
Stort Søpindsvin - udbredelseskort

Tidsmæssig fordeling

af Stort Søpindsvin baseret på Naturbasens observationer:
Stort Søpindsvin - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stort Søpindsvin - månedlig fordeling

Biologi

: De gullig-orange eller røde kønskirtler findes i søpindsvinets ”top” (dyret spises mange steder, f.eks. af eskimoerne og i middelhavslandene).

På nøgne skaller ses de radiære rækker af ledknuder hvor piggene har siddet, og porer hvorfra sugefødderne har haft deres udspring.

Echinodermerne er i øvrigt den eneste større gruppe af deuterostomer, der hverken har repræsentanter i ferskvand eller på land. Egentligt lidt pudsigt at den tilpasning aldrig er forekommet hos den gruppe. Alle uden undtagelse er marine, og alle vil sige ca. 7.000 nulevende arter og 13.000 fossile.

Levested

: Er ret almindeligt i Nordsøen, Limfjorden og i den nordlige og østlige del af Kattegat, hvor det især findes på hård algebevokset bund – fra 10 meter og nedefter.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Natur, bind 3 Havet, Politikens Forlag 1975.

Havets dyr v/S.Køie, Gyldendal 2005.

De senest indberettede arter i Naturbasen: