Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp | Naturbøger
fyld
24. maj 2016
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Ligustersværmer (Sphinx ligustri)
Foto: allan modeweg-hansen

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | puppe | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Ligustersværmer (Sphinx ligustri)
Foto: Niels-Ole Ravn Hansen


Foto/billede af Ligustersværmer (Sphinx ligustri)
Foto: Anders Mejer Kristensen


Foto/billede af Ligustersværmer (Sphinx ligustri)
Foto: Lars Peter Pedersen



 Ligustersværmer (Sphinx ligustri) (læst 19461 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Aftensværmere (Sphingidae)

Kendetegn: Vingefang 100-120 mm. Forvinger tilspidsede og større end bagvingerne. Forvingerne lyst gråbrune mod forkanten og sorte mod bagkant. Forkrop med sort og lysegrå næsten hvid pels. Bagkroppen med 6 sorte striber over lyserød behåring. Striber og rød farve gentages svagere på bagvingerne, hvor 3 karakteristiske sorte bånd og en svag rød farve giver ligustersværmeren et "stribet udseende" i flugten.

Variation: Hverken larve eller imago varierer meget. Imago varierer dog noget i størrelse fra store hunner på 120 mm til små kummerformer på kun 60-80 mm i vingefang.

Forveksling: Ligustersværmeren kan forveksles med Fyrresværmer og Snerlesværmer. Fyrresværmeren er dog meget spinklere og tydeligt mere ensfarvet grå. Snerlesværmeren er kraftigere og kan let kendes fra Ligustersværmeren på de ensfarvede grå forvinger.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Snerlesværmer, Fyrresværmer

Biologi: Ligustersværmeren er en kraftig og hurtig flyver, der kommer vidt omkring i landskabet. Dagen tilbringes passivt hvilende på en træstamme, hvor Ligustersværmeren siddende med sammenfoldede taglagte vinger ligner en knast. Den kan ret let kikkes ud på telefon- og hegnspæle. Den placerer sig i halvskygge i græsset ca. 20 cm over jorden og følger solens gang rundt om pælen i løbet af dagen. I skumringen opsøger den nektarkilder: Kaprifolium eller forskellige nelliker. Parringsflugt midt på natten. Parret findes ofte om formiddagen på lidt underlige steder f.eks. ved huse, eller katten finder dem.

Levested: Ligustersværmeren hører til i det åbne kulturlandskab og kan findes overalt i Danmark. Sommerfuglen foretrækker tilsyneladende områder med buskvækst og solbeskinnede uplejede græsarealer. Æggene lægges på forskellige buske og træer: ask, syren, snebær, gedeblad, men især på liguster & især vicspirea er de meget på. Larven findes lettest i hække, hvor den sidder halvt oppe i busken forneden på en afløvet kvist.

Udbredelse: Hele Danmark. Talrigest mod sydøst, fåtallig eller manglende i hede og klitområder, hvor den erstattes af andre arter.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Ligustersværmer.

Hvornår ses den? Flyvetiden er lang, imago flyver fra sidst i maj til midt af juli. Enkelte eksemplarer ses frem til begyndelsen af september. klækningen af puppen kan næsten indstilles efter sankt hans aften med 2 til 3 dage på hver side af datoen...

Larverne findes i juli, august/september, & oktober.. Når de skal forpuppe sig begynder de at få en orange farve hen over ryggen & bliver rastløse. Så den finder hurtigt blødt sted i jorden, hvorefter de forpupper & overvintrer som puppe. Puppen med meget karakteristisk kort snabel skede i en meget dyb rødvins farve.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Slettet profil d. 30-12-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Hjalte Kjærby d. 22-06-2014.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hoffmeyer, Skinner




Tilpasset søgning
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator