Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp | Naturbøger
fyld
29. september 2016
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Halsbåndmus (Apodemus flavicollis)
Foto: Morten DD Hansen

Galleri:
Seneste billeder | adulte | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Halsbåndmus (Apodemus flavicollis)
Foto: jens veilgaard vendelbo


Foto/billede af Halsbåndmus (Apodemus flavicollis)
Foto: Peter Nielsen


Foto/billede af Halsbåndmus (Apodemus flavicollis)
Foto: Peter Nielsen



 Halsbåndmus (Apodemus flavicollis) (læst 50999 gange)

Klasse: Pattedyr (Mammalia)
Orden: Gnavere (Rodentia)
Familie: Ægte mus (Muridae)

Kendetegn: Halsbåndmusen er en rigtig stor ægte mus, dvs. med ganske spids snude og store ører. Ægte mus ser søde ud. Fra snude til halespids måler den op til 26 cm, heraf er over halvdelen hale. Kropsvægten kan nå op til 45 gram, og det er hannerne, der er størst. Arten er smukt gyldenbrun på oversiden, mens undersiden er hvid. På brystet lige foran forbenene har den et gyldent halsbånd.

Den hvide bugside er som regel skarpt afgrænset fra den brune rygside (hos Skovmus er grænseområdet her ofte gulligt og der er derfor ingen skarp farvegrænse).

Variation: Der er kun ringe variation i haldbåndmusens udseende.

Forveksling: Skovmusen ligner, men mangler det brune brystbånd. Den har højest en plet sammesteds. Halsbåndmusens hale er endvidere længere end kroppen; hos skovmusen er halelængden lidt mindre end kropslængden.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Skovmus, Brandmus, Dværgmus

Biologi: Halsbåndmusen klatrer meget gerne, og ind imellem falder man i dagslys over mus oppe i vegetationen. I mange tilfælde er forklaringen formentlig en brud eller en lækat, som er på jagt i skovbunden; jeg faldt for nogle år siden over hele fire halsbåndmus oppe i små træer, og ganske rigtigt der var en brud på færde nedenunder. Halsbåndmusen lever i underjordiske gange, som den selv udgraver, men om natten går den på jagt efter føde, enten oppe i vegetationen eller i skovbunden. Den er meget alsidig i sit fødevalg og spiser både animalsk og vegetabilsk føde, dog primært næringsholdige frø som bog, agern og hasselnødder. Man er vel gourmet.

Ynglesæsonen strækker sig normalt fra april til september-oktober, men i oldenår kan den yngle langt hen på vinteren. Arten findes da i tætheder på op til 25 dyr pr. hektar, hvilket er pænt, men åbenbart mindre end rødmusen. Arten er tilsyneladende mere territorial end mange andre mus. Bestandsstørrelsen kan i visse tilfælde variere med en faktor 50, hvilket immervæk er en del Normalt får hunnen 1-2 kuld i løbet af et år; hunner af årets første kuld kan normalt nå at yngle en gang samme år, mens hunner fra sidste kuld overvintrer, inden de bliver kønsmodne. Drægtighedsperioden er 21-26 dage, og ungerne kan klare sig selv efter 2-3 uger.

Som alle andre mus er halsbåndmusens skæbne at være føde for andre. Alle rovdyr, der spiser mus, kan godt lide halsbåndmus. Brud, lækat, ugler, musvåger, tårnfalke, ræv mv. er således alle vigtige prædatorer. Selv om alle fødeemner bør undersøges, undgår halsbåndmus tydeligvis uglegylp, både fordi uglegylp er tegn på ugler, men også fordi uglegylp stadig kan indeholde et bredt udvalg af muse-sygdomme.

Levested: Halsbåndmusen er en rigtig skovart man finder den overalt, hvor der er træer. Den er betydeligt mere almindelig i skov end skovmusen. I efteråret begiver mange halsbåndmus sig inden døre for at overvintre, og det er den mus, man oftest finder nær mennesket. Den findes også i parker, ungskov og ny skov. F.eks. er den meget almindeig i Vestskoven, som blev plantet fra 1967 vest for København.

Udbredelse: Den er generelt set meget almindelig, vores talrigste og mest udbredte mus og gnaver.

Halsbåndmusen er udbredt over hele landet, men mangler på de fleste mindre øer. Arten er dog først for nylig indvandret til de vestlige egne formentlig fordi den som en typisk skovart har afventet opvæksten af træer.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Halsbåndmus.

Hvornår ses den? Arten ses året igennem; om vinteren gerne på foderbrætter.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Morten DD Hansen d. 07-05-2007. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 06-02-2013.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Jensen, B, 1993: Nordens pattedyr. Gads forlag

Jensen, TS & Hansen, TS, 2007: Halsbåndmus. I Baagøe, HJ & Jensen, TS: Dansk Pattedyratlas, side 144-147. Gyldendal.





Tilpasset søgning
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator