Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp | Naturbøger
fyld
28. september 2016
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Mink (Mustela vison)
Foto: Anders Sydney Jensen

Galleri:
Seneste billeder | adulte | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Mink (Mustela vison)
Foto: kim mortensen


Foto/billede af Mink (Mustela vison)
Foto: Jørgen Bjerring


Foto/billede af Mink (Mustela vison)
Foto: Jørgen Bjerring



 Mink (Mustela vison) (læst 12433 gange)

Klasse: Pattedyr (Mammalia)
Orden: Rovdyr (Carnivora)
Familie: Mårer (Mustelidae)

Kendetegn: Minken er efter danske forhold et mellemstort rovpattedyr med en vægt på 0,7-1,5 kg og en totallængde på ca.48-68 cm, hvoraf halen udgør de ca. 14-22 cm. Hunnen vejer sjældent over 0,8 kg. Den har en slank, aflang krop og et spidst hoved. Ørene er relativt store. Den har korte, kraftige ben og en tynd cylindrisk hale. Den glatte pels er ensfarvet, mørk chokoladebrun (”vildfarve”) og har små lyse tegninger på underlæben og hals.

Variation: Blandt mink i naturen ser man af og til de mange lysere farvevarianter, der er avlet frem i pelsproduktionen. Hvis forskellige varianter parres tilfældigt, som det ofte vil ske, hvis farmmink slipper ud i det fri og etablerer faste ynglebestande, så vil en stigende del af afkommet ligne ”vildtypen” for hver generation. Undersøgelser foretaget af DMU viser at fire ud af fem mink i naturen er vokset op på en minkfarm.

Forveksling: Ud over odderen kan minken minde om ilderen. Minken har en mørk underpels og mangler ilderens sort-hvide ansigtsmaske.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Ilder, Odder

Biologi: Mink forsvarer territorier, der stækker sig over 2-3 km. Hannens territorie er noget større end hunnens. I parringsæsonen, februar – april, strejfer hannen rundt for at parre sig med flest mulige hunner. Ungerne fødes i april – maj måned i en hule. Vilde mink får mellem 4 - 6 hvalpe pr. kuld. Hvalpene følger hunnen ud af hulen i 6 – 8 ugers alderen. Mink spiser små pattedyr og fisk. Desuden tager de fugle og æg.

Levested: Minken lever både ved ferskvands- og saltvandsområder. Den foretrækker vandløb, søer og moser med en frodig bevoksning på bredderne.

Udbredelse: Minken har sit naturlige udbredelsesområde i Nordamerika. Den blev importeret til Danmark og resten af Europa til minkfarme i 1930’erne. Herfra er der undsluppet dyr, der efterhånden har etableret egentlige vildtlevende bestande i de fleste europæiske lande. I Danmark findes minken over hele landet. Minken hører til de invasive arter og må reguleres hele året, da den er uønsket i den danske natur. I 2004 har minken fået den tvivlsomme ære, at have jaget Danmarks eneste ynglende sangsvanepar på flugt fra Nordjylland og ædt deres æg.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Mink.

Hvornår ses den? Minken er ikke særligt sky. Undslupne mink er ofte aktive i dagtimerne, mens vilde mink mest er nataktive.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Skrevet/lagt på nettet af Jørn Winther Jørgensen d. 05-10-2004
Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Muus, B. (red.), 1993: Danmarks Pattedyr, Gyldendal.

Morten Elmeros, DMU 4 jan 2001.

Invasive arter i Danmark, SNS.





Tilpasset søgning
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator