Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp | Naturbøger
fyld
29. maj 2016
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Lækat (Mustela erminea)
Foto: Jørgen Dam

Galleri:
Seneste billeder | adulte | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Lækat (Mustela erminea)
Foto: Kis Boel Guldmann


Foto/billede af Lækat (Mustela erminea)
Foto: Anne Blotting


Foto/billede af Lækat (Mustela erminea)
Foto: jens veilgaard vendelbo



 Lækat (Mustela erminea) (læst 52082 gange)

Klasse: Pattedyr (Mammalia)
Orden: Rovdyr (Carnivora)
Familie: Mårer (Mustelidae)

Kendetegn: Lækatten er vort næstmindste rovdyr. Den har en lang krop og pelsen er grå- rødbrun foroven og hvid på undersiden, i reglen med et gulligt skær. Grænsen mellem overside og underside er skarp og forløber som en svagt bølget linie langs kroppen. Korte ben hvor fødderne kan være helt hvide. Halen er omkring 10 cm lang med sort spids. Kroppens længde ca. 25 cm hos hannerne og ca. 20 cm hos hunnerne. Hannerne vejer ca. 225 g og hunnerne ca. 150 g. Som eneste danske pattedyr bliver lækatten hvid om vinteren, bortset fra den karakteristiske sorte halespids. Klatrer godt og kan svømme.

Variation: Variationer i pelsens farve findes.

Forveksling: Kan forveksles med Brud, som dog er mindre og mangler den sorte halespids.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Brud

Biologi: Hannerne og hunnerne lever i seperate territorier, som de forsvarer imod individer af samme køn. Hannernes territorier er ca. 4-5 gange så store som hunnernes. Sidst i april først i maj føder hunnerne 5-12 uger. Opfostring af ungerne klares uden hjælp fra hannerne. Ungerne vokser hurtigt og er i stand til at jage samen med moderen, når de er 8 uger gamle. Lækatten lever fortrinsvis af smågnavere, især markmus og mosegrise. Derudover kan lækatten lejlighedsvis tage harekillinger og en del fugle og deres æg. Lækattens mod og dristighed står i omvendt forhold til dens størelse, fasaner og harer skal ikke føle sig for sikre for det lille rovdyr.

Levested: Åbent land, skov og i haver nær meneskeboliger.

Bygger rede i et gammelt stendige, hule træer og brændestabler. En samling gamle murbrokker eller et forladt mulvarpebo er heller ikke at foragte.

Udbredelse: Findes næsten overalt her i landet, også på mange større og mindre øer, dog ikke Bornholm, Læsø, Anholt og Samsø. Er udsat på en række mindre øer, med henblik på at bekæmpe mosegrise og kaniner. Er vidt udbredt i Europa, Asien og Nordamerika. Findes i Grønland men ikke på Island. Er indført til New Zealand med henblik på at bekæmpe kaniner, rotter og mus.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Lækat.

Hvornår ses den? Lækatten er aktiv både dag og nat, jager dog fortrinsvis om natten. Kan ses hele året.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Skrevet/lagt på nettet af Jørn Winther Jørgensen d. 15-12-2004
Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Muus, B. (red), 1993: Danmarks Pattedyr, Gyldendal.




Tilpasset søgning
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator