Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp | Naturbøger
fyld
11. december 2016
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Spættet sæl (Phoca vitulina)
Foto: Steen Højmark-Jensen

Galleri:
Seneste billeder | adulte | immature | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Spættet sæl (Phoca vitulina)
Foto: Rune Engelbreth


Foto/billede af Spættet sæl (Phoca vitulina)
Foto: Jørgen Dam


Foto/billede af Spættet sæl (Phoca vitulina)
Foto: Jørgen Dam



 Spættet sæl (Phoca vitulina) (læst 20018 gange)

Klasse: Pattedyr (Mammalia)
Orden: Rovdyr (Carnivora)
Familie: Ægte sæler (Phocidae)

Kendetegn: Meget kort lysegrå til gråbrun pels med hvide og gråsorte pletter, der bliver lysere ned mod bugen. Hundelignende hoved med en kort nedadbuet snude. Mangler ydre øre.

Hunner gennemsnitligt 145 cm og 67 kg, hanner 156 cm og 75 kg.

Forveksling: Gråsæl. Græsæler, især hanner, er noget større. Hovedet mere kegleformet med en lige profil mellem pande og snudespids.

Ringsæl, men de observeres meget sjældent i DK. Ringsælen er lidt mindre end spættet sæl og har mørke pletter på ryggen omkranset af en lys ring.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Gråsæl

Biologi: Den spættede sæl er den eneste sælart der med sikkerhed yngler i Danmark. Parringstid i juni-juli. Drægtighed 11 mdr. Føder en unge. Kønsmodne ved ca 130 cm, svarende til 3-5 år. Levetid op til 36 år.

Den spættede sæl er ekstremt tilpasset et liv i vand. Den kan ikke, som f.eks. søløver, bruge lufferne på land, men må "mave" sig langsomt frem. Derfor holder den sig tæt på vandet og ses sjældent mere end et par meter fra kysten. I vandet kan den skyde en fart af op til 35 km/t, dykke til noget over 100 m og holde vejret i 20-30 min. Kommer oftest op efter luft med 5-10 min. intervaller.

Spættede sæler lever i flokke af varierende størrelse uden hakkeorden eller en egentlig social struktur.

Lever af fisk og krebsdyr.

Levested: Uforstyrrede småøer og sandstrande.

Udbredelse: Spættede sæler i Danmark deles op i fem bestande. Vadehavet, Limfjorden, Kattegat, Samsø Bugt og Østersøen. Ved tællingen i 2000 anslog man bestanden til 11500 individer. Man mener bestanden er stigende.

Den østatlantiske spættede sæl er udbredt fra Holland til Svalbard. De største bestande findes på Island, Shetlandsøerne, Orkneyøerne, The Wash i Østengland, Vadehavet, Skagerak og Kattegat.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Spættet sæl.

Hvornår ses den? Året rundt men er mest på land under parring i juni-juli og fældning i august.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Skrevet/lagt på nettet af Michael S. Jensen d. 22-03-2005
Litteratur brugt til denne beskrivelse:
- se linket HER




Tilpasset søgning
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator