Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp | Naturbøger
fyld
27. juli 2016
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Rådyr (Capreolus capreolus)
Foto: Gert S Laursen

Galleri:
Seneste billeder | adulte | immature | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Rådyr (Capreolus capreolus)
Foto: Jørgen Erik Nissen


Foto/billede af Rådyr (Capreolus capreolus)
Foto: Ole Hetland


Foto/billede af Rådyr (Capreolus capreolus)
Foto: Henrik Bringsøe



 Rådyr (Capreolus capreolus) (læst 31941 gange)

Klasse: Pattedyr (Mammalia)
Orden: Parrettåede hovdyr (Artiodactyla)
Familie: Hjorte (Cervidae)

Kendetegn: Rådyret er danmarks mindste hjorteart. Længde 100-140 cm, højde 60-90 cm, vægt 20-40 kg.

Sommerpelsen er hos hannen (bukken) mørkt rødbrun, mens hunnen (råen) er lyst rødbrun, begge med let gulligt haleparti. Sommerpels fra april/maj til september/oktober. Vinterpelsen gråbrun og noget kraftigere med hvidt haleparti. Meget kort hale. Relativt stort snudeparti og store øjne. Lammene (rålam) er rødbrune, brunlige eller sandfarvede med hvidlige pletter på ryggen og siderne. I brunsttiden og i tilfælde af fare udstøder rådyr skarpe lyde, der kan minde om hunde der hyler, og 1-2 små bjæf hurtigt efter hinanden.

Variation: Sommer- og vinterpels. Se kendetegn.

Forveksling: I princippet både Kronhjort (Cervus elaphus), Sikahjort (Cervus nippon) og Dådyr (Cervus dama), men rådyret er noget mindre end de tre, har en meget lille hale og noget mindre gevir (opsats). Rådyrs bagben er længere end forbenene, så ryggen i profil kiler ned mod hovedet. Voksne rådyr har ikke lyse prikker, som det ses hos sikahjorte og dådyr og dådyrets haleparti (spejl) er betydeligt mere markant.

Kronhjorten ses næsten kun i Jylland, hovedparten i vestjylland (2700 stk), og ca 100 på Sjælland, ialt ca 5800. Dådyret er der små bestande af i østjylland (900) og på Fyn (1000). Resten findes på Sjælland og øerne, ialt ca 5330. Sikahjorten ses primært i jylland og bestanden er på ca. 500.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Dådyr, Krondyr, Sika

Biologi: Rådyrene tilhører underordenen Firemave-drøvtyggere (Ruminantia), der er klart dominerende blandt nutidens store vegetationsædende pattedyr.

Rådyrene er i brunst i juli/august, drægtige i 7 måneder og får 1-2 lam der dier i op til tre måneder. Efter 9-12 måneder klarer de sig selv. Rådyr bliver op til 15 år gamle. Opsatsen gror fra november til marts/april, hvorefter rådyret fejer den døde hud af. Opsatsen fældes i slutningen af september/starten af oktober. Bukkenes opsats benævnes efter antallet af spidser. 1 spidsbuk, 2 gaffelbuk og 3 seksender. Ældre bukke kan få reducerede opsatser og hedder så returbukke.

I modsætning til vore andre hjemlige hjorte er rådyr ikke flokdyr. Om vinteren ses de dog i småflokke på markerne. Rådyr lever primært af knopper, blade, græs og lav. Kan forårsage en del skade på plantager, ved at afbide top- og sideskud på mindre træer.

Levested: Åbne skove, skovkanter og krat.

Udbredelse: Hele landet, undtagen på mindre øer.

Rådyret har været i stærk fremmarch i de sidst 30 år i Danmark, Norge og Sverige. Der skydes ca 100 000 rådyr i Danmark om året.

Udbredt i hele Europa, men fåtallig i middelhavsområdet. Mod Asien udbredt til Ural hvor den gradvist afløses af den sibiriske art.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Rådyr.

Hvornår ses den? Året rundt.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Michael S. Jensen d. 18-01-2005. Beskrivelsen er senest redigeret af Thomas Eske Holm d. 06-03-2011.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Bla.: sns.dk, dmu.dk




Tilpasset søgning
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator