Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp | Naturbøger
fyld
27. september 2016
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Stålorm (Anguis fragilis)
Foto: Jesper Lund

Galleri:
Seneste billeder | adulte | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Stålorm (Anguis fragilis)
Foto: Kurt Christensen


Foto/billede af Stålorm (Anguis fragilis)
Foto: Mourits Løvholt


Foto/billede af Stålorm (Anguis fragilis)
Foto: Mourits Løvholt



 Stålorm (Anguis fragilis) (læst 26411 gange)

Klasse: Krybdyr (Reptilia)
Orden: Skælklædte krybdyr (Squamata)
Familie: Stålorme (Anguidae)

Kendetegn: Bliver op til 45 cm lang, men er normalt noget kortere. Hannerne normalt ensfarvede brunlige, hunner og unger noget mørkere sider og en mørk rygstribe. Stålorme er langsomme og stive i deres bevægelser. Hele kroppen dækket af taglagte skæl, i modsætning til slangerne, der har bugskinner.

Variation: Næsten ingen.

Forveksling: Kan på afstand forveksles med snog og hugorm, men den er som regel noget mindre og har et betydeligt mindre hoved i forhold til resten af kroppen. Bevæger sig langsomt og "kluntet" i forhold til slangerne.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Snog, Hugorm

Biologi: Stålormen er - lidt populært udtrykt - et firben uden ben. Som firbenene kan den afkaste halen (autotomi), hvorfor ældre stålorme ofte er noget under de 45 cm.

Hannerne kommer frem i begyndelsen af april og hunnerne ca 14 dage efter. Parringen foregår herefter frem til juni, og hunnen enten føder levende unger, eller de klækkes umiddelbart efter fødslen. Betragtes i praksis som ovovivipar. Fødslen foregår fra slutningen af august og helt frem til oktober, afhængig af, om sommeren har været kold. I kolde somre, tager det længere tid at udvikle fostrene og ungerne fødes senere. Stålormene går i dvale i oktober.

Stålorme lever hovedsageligt af snegle, regnorm, insekter, tusindben og edderkopper. Tager også gerne firben og andre stålorme hvis lejligheden byder sig.

Levested: Foretrækker varieret landskab der er delvist overgroet. Mest almindelig i skovbryn, fugtige løvskove og i haver.

Udbredelse: I det meste af landet, men sjældent observeret på Mors og omkring Thy og Lemvig.

Findes i det meste af Europa, og er udbredt langt nordpå i Norge og Sverige.

Bestanden regnes for at være stabil i DK.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Stålorm.

Hvornår ses den? April til oktober.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]

Atlasprojekt: NYT Se arten på paddeogkrybdyratlas.dk




Skrevet/lagt på nettet af Michael S. Jensen d. 20-12-2004




Tilpasset søgning
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator