Artsleksikon

Vælg den art du leder efter på listen, eller find arten via søgefeltet i menuen øverst på siden.
Sortering:   

 Beskrivelse af familien

En meget lille familie af middelstore, rødgule fluer med blank bagkrop, med eller uden pletter på vingerne, der er forholdsvis store i forhold til kroppen.

Buskfluer kendes fra andre middelstore rødgule fluer på forholdsvis svag børstebesætning (men kraftigere end hos rødgule Svirrefluer som Brachyopa spp.). Costa er ubrudt, subcosta hel. Sumpfluer (Helomyzidae), der træffes omtrent de samme steder, har en mat krop og afviger ved, at vingens forrand er besat med torne. Forskellige slægter af Egentlige fluer (Muscidae) og Blomsterfluer (Anthomyiidae) har kraftigere børstebesætning og veludformede brystskæl mellem vingen og kroppen. Panden vil også være anderledes udformet. Redefluen (Neottiophilum praeustum), med større pletter på vingerne, afviger ved at have torne på costa og costa afbrudt ved subcostas udmunding i costa.

Larven lever i henfaldende organisk materiale som ekskrementer og rådnende svampe.

Der er kun kendt 2 danske arter i familien, der i dag anbringes i slægten Dryomyza. Begge er let kendelige og almindelige i danske skove, hvor man finder dem i busk- og urtevegetationen. Dryomyza flaveola har ingen pletter på vingerne, og ingen hår på den første længderibbe. Dryomyza anilis (=Neuroctena anilis) har mørke pletter over tværribberne i vingen og over spidsen af længderibberne og hår på den første længderibbe.

Beskrivelser skrives kollektivt af medlemmerne. Det betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre.



De senest indberettede arter i Naturbasen: