Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp | Naturbøger
3. september 2010
ForsideNaturbasenLokaliteterArtslisterArtiklerForumGalleriFilmFelthåndbogKalenderNøglerBrugereLinksSøg
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Del Artikler -> Lokalitetsbeskrivelser

Denne beskrivelse er en

WIKI

som alle kan redigere

Årslev Engsø (Århus, Midtjylland) (Læst 4347 gange) Postet d. 25-01-04 kl. 16:30
Årslev Engsø (Årslev Engsø og de tilhørende våde ferske enge dækker et område på ca. 210 ha og ligger lige vest fo)
Foto: Morten DD Hansen
Områdebeskrivelse
Årslev Engsø og de tilhørende våde ferske enge dækker et område på ca. 210 ha og ligger lige vest for Brabrand Sø. Området har været afvandet siden 1960, men blev genetableret i det tidlige forår 2003. Formålet med etableringen har hovedsageligt været at implementere Vandmiljøplan II og mindske kvælstofudvaskningen til Århus Bugt. Herved har man genskabt de naturlige vandstandforhold i området og øget arealets værdi som levested for dyr og planter.

Som set andre steder hvor man har afvandet, eksempelvis Skjern Enge og Kolindsund, har den landbrugsmæssige værdi været faldende gennem mange år. Jorden sænker sig nemlig på grund af nedbrydning og sammentrykning af jordlagene, især der hvor jordbundens organiske indhold er størst. Ved Årslev Engsø har jorden sat sig helt op til to meter. Dette har selvfølgelig været en medvirkende faktor til, at lodsejerne har sagt ja til naturgenopretningen. De har fået en erstatning for tabt landbrugsjord og har beholdt ejerskabet af søen.

Lodsejernes fortsatte ejerskab har betydet, at hvor man kunne forvente et nationalt betydende raste- og fourageringssted for trækkende vandfugle i efteråret, har lodsejerne desværre istedet fået et bynært jagtområde. Resultatet var færre fugle end forventet i efteråret 2003. Heldigvis var der rigtig mange vade- og andefugle både forår og sommer og det er sandsynligvis et område der bliver spændende at følge de næste mange år.


Klik her for kort og billeder fra lokaliteten.


Naturtype
Sø, ferske våde enge og å.



Dyr og planter
Fuglene kom med det samme efter at vandet havde oversvømmet engene i marts 2003. Foråret bød på pibesvaner, sangsvaner og nilgæs. Vade- og andefuglene og var heller ikke sene til at opdage området og der sås hurtigt viber, svaleklirer, præstekrager, knarand og atlingand. Fiskeørnene kom forbi på deres træk mod nord og den hvide stork og isfuglen var heller ikke sene til at fouragere i området.

Senere på foråret og først på sommeren kom der dværgmåger, en amerikansk krikand og engsnarre. En europæisk flamingo og en tredækker dukkede også op i løbet af sommeren.

Igennem efteråret og vinteren har der været vandrefalk, bjergpiber og lille skallesluger. Der har ikke været de andefugle man kunne forvente, sandsynligvis på grund af jagten i områden.

Odderen har allerede indtaget området og brunflagermus er observeret fouragere over søen. Ellers kan man forvente at områdets ferske enge vil blive vigtige områder for gøgeurter og andre sjældne planter.


Se observationer fra lokaliteten her.


Gråand (Anas platyrhynchos) fra lokaliteten. Foto: Philippe Provencal



Adgangsforhold
Den hurtigste vej er nok at dreje af mod Stavtrup/Ormslev fra Silkeborgvej. Der er P-plads mellem Årslev Engsø og Brabrand Sø. Der er gangsti/cykelsti hele vejen rundt om søen (7,7 km).



Observationssteder
De gamle pumpestationer fungerer nu som fugletårne. Der står et på sydsiden og et på nordsiden. Det bedste er at cykle eller gå rundt om søen, men er man i bil kan man komme tæt på de ferske enge ved Ormslev Staionsby.



Andre oplysninger
Kort over området kan hentes her: - se linket HER


Skrevet af Thomas Eske Holm, senest redigeret af Thomas Eske Holm. Historik (denne beskrivelse) | Historik (alle)

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Google
 
Web www.fugleognatur.dk
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om Fugleognatur.dk | Indhold | Rettigheder | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator