Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

27. august 2014

Ectopsocus hvadfornoget?

I min have i Malling er undersiden af havens rhododendronblade for tiden opholdssted for en betydelig mængde barklus og (især) nymfer af forskellige barklusarter. Siden d.18.8.2014 har jeg hver dag bemærket et pænt antal nymfer og et mindre antal voksne af en art, som jeg ikke kendte før, men som jeg nu (efter studier i emnet) ikke er i tvivl om, er af slægten Ectopsocus.

Ifølge Nationalnyckelns bind om barklus kan der her i de nordiske lande kun være tale om 2 arter: E. petersi (findes her på F&N) eller E. briggsi (endnu ikke oprettet på F&N). Nationalnyckeln angiver kun "relative" kendetegn for de to arter (udover genitaliers udseende, og her kan jeg ikke være med) - E. petersi er typisk noget mørkere end briggsi, og har større og mere markante mørke pletter på vingerne end briggsi. Ikke den fedeste måde at karakterisere et dyr på, når det handler om identifikation af een konkret foreliggende art...

Når jeg har stirret mig mæt på billederne i Nationalnyckeln (ét af hver art), synes jeg, at mine dyr er så tilpas lyse i farven og har så tilpas beskedne mørke vingepletter, at der må være tale om Ectopsocus briggsi.

Når jeg derimod har stirret mig mæt på billederne (flere af hver af arterne!) i det britiske BRC''s barklus-fotogalleri www.brc.ac.uk...gallery, synes jeg, at mine dyr er så tilpas mørke i farven og (især) har så markante vingepletter, at der må være tale om Ectopsocus petersi.

Når jeg her på F&N ser på billederne af E. petersi, synes jeg, at mine dyr må være af den anden slags - E. briggsi.

Men når jeg, stadig her på F&N, så kigger på billeder af "Ectopsocus sp." (= dem, man ikke har turdet bestemme som petersi!), synes jeg, at mine dyr alligevel nok er E. petersi, for så "fimsede" som de dyr, der dér er vist, er mine da heller ikke ;-)...

Kort sagt: hvis der skulle være nogen derude med tilstrækkelig viden og erfaring til, at de tør udtale sig i den her sag, vil jeg blive MEGET taknemmelig. Jeg kan selvfølgelig altid "parkere" mine dyr under "Ectopsocus sp.", men jeg synes altså, det føles lidt åndssvagt at give op på forhånd, når der kun er 2 arter at vælge imellem!

Jeg sender 3 billeder ialt, og de viser sandsynligvis 3 forskellige individer. Her er det første, taget 19.8.2014:

(fortsættes)



Foto: Elisabeth Siegel

De senest indberettede arter i Naturbasen: