|
|
Malaisefælde i Pinseskoven på Amager
Lad det være sagt med det samme, en malaisefælde vil uvægerligt stille en entomologisk interesseret over for en stor opgave. Fælden fungerer i princippet som et åbent telt, og alle der har prøvet at ligge i telt, ved, at der ikke går mange øjeblikke, før den første flue har fundet ind, og næsten ikke er til at jage ud igen. Fældens styrke er, at passivt indfange insekter uden hensyntagen til antal og artsgrupper. I modsætning til den aktivt ketsjersvingende entomolog, der skal være mere end ualmindelig frygtløs, hvis alt i nettet skal indsamles. På grund af fældens konstruktion er det næsten kun flyvende insekter, der ender i samleglasset, og af dem udgør fluer og myg det overvældende flertal (> 95 procent). Det er nu, det bliver spændende at være dipterolog. Da revl og krat bliver indfanget, har man en god mulighed for at vurdere, hvor almindelige enkelte arter er i forhold til hinanden. Dette er måske i virkeligheden malaisefældens største kvalitet. At der så også tit havner mere sjældne arter eller arter med skjult levevis i fældens samleglas, er en ekstra bonus. Fælden, der blev brugt, er af typen BugDorm ez-Malaise Trap (180 cm x 180 cm x 165 cm), farve: sort med hvidt tag. Indsamlingsglasset rummer 500 ml, og var trekvart fyldt med husholdningssprit fortyndet til 70. Fælden var placeret i udkanten af Pinseskoven (NEZ UB46) tæt på nogle forholdsvis lave pilebuske op til et større åbent område med græs på position 55.59730, 12.55422. Den var i funktion fra ca. 9.45 den 25. juni til ca. 9.45 den 26. juni 2014. Hele døgnet var vejret tørt og klart med ret rolige vindforhold. Temperaturen i dagtimerne lå omkring de 20. Pinseskoven er en selvsået birkeskov med indslag af større og mindre pilebuske, og jorden er de fleste steder vokset kraftigt til med græsser. Dette påvirker udbudet af arter, der overordnet set ikke er særligt prangende. Området omkring skoven (Svenskeholm og Koklapperne) benyttes til græsning af kødkvæg, hvilket også har indflydelse på fluefaunaen. Mængder af kokasser favoriserer koprofage arter som f.eks. Hydrotaea spp., og svedende drøvtyggere tiltrækker et utal af sekret-elskende fluer for det meste igen Hydrotaea spp. foruden naturligvis blodsugende fluer som Haematopota spp., Hybomitra spp., og Tabanus spp. Jeg har tidligere haft en malaisefælde på næsten samme sted fra den 22. til den 25. maj 2009. Den blev tømt tre gange i perioden, men en temmelig stor del af dette materiale er desværre gået tabt, fordi jeg dengang blev overvældet af de næsten uoverskueligt mange dyr. Som en konsekvens af det har alle mine senere malaisefælde-forsøg været tidsbegrænsede fra omkring 4 timer og op til et døgn. Fordelen ved at lade fælden stå natten over er, at den også vil indfange skumrings- og nataktive insekter. Da de to omgange med fældefangst ligger med ret præcist en måneds mellemrum, er det muligt at se tendenser i forekomsten af visse familier, slægter og arter. Eksempelvis gik der ingen Klæger (Tabanidae) i fælden i maj 2009, mens gruppen var pænt repræsenteret i juni 2014. Dette stemmer i øvrigt godt overens med familiens fænologi: Klæger er varmeelskende fluer, der topper diversitets- og antalmæssigt midt på sommeren. Allerede mens jeg satte fælden op, kunne jeg ikke undgå at bemærke (og mærke), at der var usædvanligt mange Klæger på lokaliteten med Haematopota pluvialis som den dominerende art efterfulgt af Hybomitra bimaculata og Hybomitra ciureai. Et andet eksempel er musciden Hydrotaea irritans, der i 2014 var umådelig talrig i fælden, mens den helt manglede i 2009, hvor den talrigste muscide var Limnophora tigrina, som til gengæld var fraværende i 2014. Her følger en samlet oversigt over Diptera, som i løbet af et døgn gik i fælden. Familierne kommer i alfabetisk orden i Nematocera og Brachycera. Brachycera er delt i Orthorrhapha og Cyclorrhapha. NEMATOCERA Diadocidiidae: Diadocidia ferruginosa 1 hun Ditomyiidae: Symmerus annulatus 1 hun Mycetophilidae: Acnemia nitidicollis 2 hanner 2 hunner; Coelosia tenella 1 han Psychodidae: Clytocerus ocellaris 4 hanner (5 hunner må formodes at tilhøre samme art) BRACHYCERA (ORTHORRHAPHA) Dolichopodidae: Chrysotus gramineus 26 hanner 17 hunner; Dolichopus plumipes 1 hun; Dolichopus ungulatus 3 hunner; Hercostomus angustifrons 1 han; Hercostomus celer 1 hun; Poecilobothrus nobilitatus 1 han Empididae: Phyllodromia melanocephala 1 han 3 hunner Hybotidae: Platypalpus candicans 1 hun; Trichina clavipes 1 hun Microphoridae: Microphor anomalus 2 hanner 1 hun Rhagionidae: Chrysopilus cristatus 10 hanner Tabanidae: Haematopota pluvialis 8 hanner 62 hunner; Hybomitra bimaculata 22 hunner; Hybomitra ciureai 4 hunner; Tabanus autumnalis 1 hun BRACHYCERA (CYCLORRHAPHA) Anthomyiidae: Botanophila fugax 6 hanner; Delia lineariventris 1 han; Hydrophoria lancifer 1 han 1 hun; Pegoplata infirma 4 hanner (materialet indeholder også et antal anthomyiide-hunner, men de er ikke forsøgt bestemt pga. ikke-eksisterende nøgler til hunner i mange slægter) Anthomyzidae: Anthomyza gracilis 1 han Calliphoridae: Lucilia illustris 1 han 1 hun Chloropidae: Chlorops speciosus 1 hun; Chlorops troglodytes 1 hun; Conioscinella frontella 1 hun; Dicraeus vagans 1 hun; Oscinella pusilla 1 han 1 hun Drosophilidae: Scaptomyza pallida 1 han Fanniidae: Fannia armata 1 hun; Fannia genualis 1 hun; Fannia serena 1 hun; Fannia similis 1 han 5 hunner Muscidae: Coenosia intermedia 1 hun; Coenosia pumila 1 hun; Helina depuncta 6 hanner 2 hunner; Helina impuncta 2 hanner 1 hun; Helina maculipennis 1 hun; Hydrotaea borussica 15 hanner 29 hunner; Hydrotaea irritans 568 hanner 455 hunner; Hydrotaea sp. 10 hunner (disse hunner tilhører muligvis arten Hydrotaea pellucens, der skal have mørk bagkrop med små gule pletter på siden af T2; det kunne dog også dreje sig om mørke individer af H. borussica); Morellia hortorum 1 han; Morellia simplex 4 hanner 7 hunner; Musca autumnalis 2 hanner; Phaonia tuguriorum 1 han Pipunculidae: Pipunculus cf. campestris 4 hanner Sarcophagidae: Sarcophaga haemorrhoa 1 han 1 hun Scathophagidae: Scathophaga suilla 1 hun Syrphidae: Syrphus vitripennis 1 hun HYMENOPTERA Eulophidae: Aprostocetus sp. 1 hun; Pediobius metallicus 1 han (ny art for landet) Pteromalidae: cf. Merisus sp. 2 hunner; Semiotellus sp. 4 hanner Disse snyltehvepse er venligst bestemt af Richard Askew (formidlet af Simon Haarder). Diskussion Som det fremgår af tallene ovenfor, var Hydrotaea irritans den suverænt hyppigste art i materialet med et samlet antal på 1.023 individer. En klar indikator for, at der er larvesubstrat nok i nærområdet, men også at arten så at sige har sat sig på kokasserne. De øvrige muscider har tilsyneladende svært ved at komme til fadet. Det samme må også gælde fanniiderne. Ny for lokaliteten er Hydrotaea borussica. Artens han er let genkendelig på gruppen af lange, tætte børster på forsiden af bagskinnebenet og den udbredt gule bagkrop. Det er en art, som generelt anses for betydeligt mere sjælden end Hydrotaea irritans, som den i øvrigt deler levevis med. Fraværet af Møgfluer med undtagelse af det ene eksemplar af Scathophaga suilla skal næppe ses som en konsekvens af overfloden af Hydrotaea irritans. Scathophaga spp. er kendt for næsten at mangle i de varme måneder midt på sommeren. Den næsthyppigst forekommende art i løbet af fangstdøgnet var Haematopota pluvialis, og ikke overraskende gik der næsten otte gange så mange hunner i fælden som hanner. Hunnernes behov for et blodmåltid får dem til at være omkringflyvende, mens hannerne er mere passive. Hybomitra bimaculata var også til stede i fælden i pænt antal. De fleste tilhører nominatformen. Et mindre antal kan dog henføres til den meget mørke variant af arten, f. bisignata. De to arter, Hybomitra ciureai og Hybomitra muehlfeldi, ligner hinanden meget, og fire hunner blev dissekeret, og 8. sternit (subgenitalpladen) blev undersøgt. Én af de fire havde jeg umiddelbart bestemt til H. muehlfeldi, men formen på ST8 var entydigt som hos H. ciureai. Her skal det med, at individer opbevaret i sprit kan være svære at bestemme, fordi farve og især bestøvning forsvinder. Det er ikke altid praktisk muligt at tørre alle belæg, og hvis undersøgelse af genitalierne kan føre til bestemmelse, er det ofte at foretrække. Selv om malaisefælden er en passiv fluefanger uden lokkemiddel, havnede der forbavsende mange Klæger i samleglasset, men fældens firbenede profil og det sorte net har sikkert spillet en rolle. Specifikke klæg-fælder imiterer typisk en hest med sort (og varm) underside af og til også med et lokkemiddel som f.eks. tøris, altså CO2. Overfamilien Empidoidea var kun sparsomt repræsenteret. Den eneste talrige art var den lille Stylteflue Chrysotus gramineus, mens Dolichopus spp., der normalt er hyppige, udmærkede sig ved næsten totalt fravær. Her er tidspunktet dog af betydning: Dolichopus plumipes og Dolichopus ungulatus har deres maksimum tidligere på sommeren. Den lille Microphor anomalus (Microphoridae) er ny for lokaliteten. Værdien af at lade fælden stå natten over viste sig ved, at ét eksemplar af Diadocidia ferruginosa (Diadocidiidae) blev taget. Den er ligesom mange andre svampemyg skumrings- eller nataktiv, og bliver ellers sjældent registreret. Udvalget af Nematocera var i øvrigt ikke prangende. Kun to arter af Mycetophilidae, men det skal ses i forhold til, at sommeren overordnet er en mat periode for denne familie. De andre... Det var selvfølgelig ikke kun Diptera, der gik i fælden, og heller ikke alle Diptera er medtaget. De to meget svære familier Galmyg (Cecidomyiidae) og Pukkelfluer (Phoridae) er udeladt, fordi jeg mangler viden og erfaring på området. Men alle phorider tilhører mega-familien Megaselia. Fælden tog en del Hymenoptera. For det meste bittesmå snyltehvepse tilhørende Chalcidoidea o.lign. Et par biller blev det også til. Det mest spøjse fund var en fuglelus (Amblycera: Menoponidae). Lusen er formodentlig røget af en mindre fugl, der har været inde i fælden tiltrukket af de mange insekter. Den samlet set talrigeste art udenfor Diptera var Nældebladloppe (Trioza urticae) med 31 hanner 14 hunner. En enkelt sommerfugl, Aftenpåfugleøje, havde fundet helt ind i den øverste del af indsamlingsglasset, og sat sig til hvile dér. Nytter det så noget? Er der nogen pointe i at stille en fælde op og lade den høste gennem en kortere eller længere periode? Hvis jeg skal kunne svare bekræftende på de spørgsmål, må det være ud fra en rent personlig interesse for emnet. Denne artikel kan ses som et lille supplement til det igangværende biowide-projekt fra en ikke særlig spektakulær lokalitet med en gennemsnitlig insektfauna (bortset fra et par sjældne sommerfuglearter) et enkelt sommerdøgn med godt vejr. Den illustrerer det, som alle ved, at der er nok af irriterende fluer, der begunstiges af menneskers og deres husdyrs aktivitet, og ved netop at registrere dette har undersøgelsen en berettigelse. Det ordinære bliver belyst. Jeg håber, jeg fremover kan gentage projektet med passende mellemrum på samme lokalitet, og derigennem være med til at kortlægge fluefaunaen i Pinseskoven. Artiklen vil løbende blive opdateret, efterhånden som de sidste arter falder på plads. |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.