Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

23. marts 2015

Hvilke springhaler?

Undtagelsesvis tillader jeg mig at spørge om 3 forskellige dyr i en og samme tråd, hvilket er en uskik - undskyld. Men jeg har lige p.t. springhaleeksperten Henning Petersen "i røret" og vil gerne have ham til også at kigge på disse dyr - og så vil jeg jo gerne samle "skidtet" for at gøre det lidt mere bekvemt...

Det drejer sig om 3 springhaler, som alle er fundet i min have i Malling her i sidste halvdel af marts 2015. Alle sad oprindelig på undersiden af et lille stykke afhugget træ, som ligger på jorden i et ret skyggefuldt bed. Jeg vil kalde dyrene for A, B og C.

Springhale A er fotograferet d.22.3.2015, men jeg har set den et par gange før i den seneste tid. Den er overvejende grøn i farven, og ca. 2 mm lang. Jeg har forsøgt mig med MANGE fotos af den, idet jeg har været i tvivl, om det var Isotoma viridis eller Isotomurus graminis (der tidligere skal have heddet Isotomurus prasinus). Ifølge springhalefotografen Jan van Duinen (www.janvanduinen.nl/collembolaengels_b) kan I. graminis forveksles med Isotoma viridis, men viridis har enkelte lange hår (macrosetae) på alle kropsled, mens graminis KUN har dem på de bageste bagkropsled. - Jeg har nu taget masser af billeder af springhale A ved flere lejligheder, men har aldrig kunnet se macrosetae noget andet sted end på de bageste bagkropsled. Jeg sender 2 billeder af springhale A, her er det første:

(fortsættes)


Foto: Elisabeth Siegel

De senest indberettede arter i Naturbasen: