Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

13. april 2015

Meget små, smukke springhaler

Siden midten af marts 2015 er jeg i min have i Malling med mellemrum stødt på en eller flere springhaler af en type, som jeg virkelig gerne ville kunne sætte artsnavn på.

Slægten er efter min opfattelse Lepidocyrtis. Dyrene er vel omkring 1 mm lange - jeg tror ihvertfald, at 1,5 mm er for højt sat. Afhængigt af lysmængde og -retning ser de oftest hvidligt-lyseblå eller hvidligt-lyserøde ud; de er dækket af skæl, som i bare nogenlunde stærkt lys giver dyrene et udpræget perlemorsagtigt skær.

Oprindelig havde jeg dem mest mistænkt for at være Lepidocyrtis lignorum, som skulle se nogenlunde sådan ud. Dog kan jeg forstå, at denne art også har glinsende skæl på de første 2 antenneled, samt på skinnebenene. Lidt af en udfordring at skulle eftersøge hos så små dyr, når man ikke er en særligt prof fotograf, og dyrene iøvrigt bevæger sig ret hurtigt. :-S Desuden skal L. lignorum have en påfaldende cirkelrund øjeplet, sammenlignet med andre lignende springhaler.

Jeg er efterhånden nået frem til, at det eneste rigtigt oplagte alternativ til L. lignorum i dette tilfælde må være L. cyaneus. Denne arts øjeplet er ikke så rund som hos lignorum. Den har ingen glinsende skæl på antenner eller ben. - Og så ser det iøvrigt på billeder ud til, at den i det mindste under VISSE lysforhold kan præsentere sig en del mørkere og mere intens i farverne end lignorum.

Selv om jeg nu har kæmpet med disse dyr adskillige gange og taget i hundredvis af billeder af dem, må jeg erkende, at hverken evner eller udstyr nok er tilstrækkeligt til helt utvetydigt at afgøre, om dyrene har skæl på de inderste to antenneled eller ej. Jeg kan ikke se nogen klare tegn på skæl dér - dette kan skyldes førnævnte fotomæssige mangler, men det kunne jo også skyldes, at der ingen skæl ER. ;-)

Jeg har udvalgt ialt 6 billeder, som jeg gerne vil vise i tråden her. Det første viser, hvordan disse dyr typisk kan se ud i let skygge. Det er taget d.5.4.2015.

(fortsættes)



Foto: Elisabeth Siegel

De senest indberettede arter i Naturbasen: