Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

23. maj 2015

opbygning af blomst hos Vild kørvel?

Mener at have nøglet mig frem til kørvel (muligvis vild kørvel, ). Jeg har dog nogle spørgsmål som går på de udfordringer jeg er stødt på undervejs:

Jeg kan ikke se nogen støvdragere i blomsterne. I Den Nye Nordiske Flora står der at familien har fra 0-5 støvdragere og i Dansk Flora står der at den har 5 støvdragere. Ikke helt enslydende. Hvad kan være forklaringen?

Det er tydeligt at se to grifler og jeg har læst at de to buler jeg kan se i bunden af blomsten er dens spaltefrugt. Vil man regne de to "delfrugter" som selvstændige frugter? For markerer hver enkelt griffel som regel ikke en frugt, eller hvordan?

Jeg kan ikke se noget bæger, betyder det så at den er "enkeltblostret" og dermed også ufuldstændig?

Og endnu et spørgsmål: Den er tilsyneladende oversædig, men det kunne jeg i første omgang ikke se. Jeg troede at bulerne i bunden af griflerne var frugtknuder, men det er åbenbart det fortykkede mørkegrønne afsnit under kronbladene som er frugtknuden og derved bliver blomsten "oversædig" eller måske "omkringsædig" og ikke undersædig - eller hvad?


De senest indberettede arter i Naturbasen: