Blåhals m føde: til unger, "pral" eller noget andet (adfærd)
Jeg var så heldig at finde et blåhalsepar d.d. nær Kammerslusen ved Ribe. Både hun og han set; hunnen mere sporadisk - hannen nærmest "non-stop" i over 1/2 time både ved middagstid og senere midt på eftermiddagen. I begge perioder havde hannen føde i næbbet og jeg antog, at det var til unger. Det undrer mig blot, at hannen ikke afleverede føden. Den holdt sig ret stationært med masser af "godter i næbbet" mens den meget vedholdende kaldte. Derfor har jeg tænkt på, om det er normal adfærd, om det ikke er føde til unger men "praleopførsel" overfor hunnen ("se hvor flot og dygtig jeg er"), eller er det noget helt tredje. Kan det tænkes, at jeg uforvarende har opholdt mig nær redestedet, og fuglen derfor ikke har turdet/villet gå til reden? Min tvivl skyldes tildels også, at det ikke virkede voldsomt "effektivt". Hvorfor ikke få afleveret føden og komme videre med ny fødesøgning? Er der gode forklaringer derude, hører jeg gerne om det. Lægger lige et klip med af fuglene. Vh Søren |