Hvilken lav på granit #1
Endelig en dag med tørvejr! Jeg har været ude og lede efter laver i Hasle (århus) og Hasle Bakker. Det er blevet til en del fotos som jeg nu vil belemre jer kære lav-folk med. Nogle af dem har jeg en idé om, men det er kun gisninger. Jeg ved at mange af dem kræver klorin og afløbsrens for at bestemme - det har jeg ikke haft med mig i dag, desværre, så jeg forbereder mig på en masse cf- og sp''er Det er helt fint med mig; ethvert taksonomisk niveau, der kan siges med sikkerhed tager jeg imod med kyshånd - ligeledes råd til hvordan jeg i fremtiden kan sikre mig bedre bestemmelser. Den første lav var ikke særligt stor. Gruppen er vel 15mm på den lange side. |