Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

3. juni 2016

To gule poresvampe på døde egetræer

Kan det tænkes, at disse svampe, A=(nr. 1,2,3) fra en død eg i Skindbjerglund og denne, B=(nr. 4) fra halvdød eg i Høstemark skov er en og samme art?

Underlaget er det samme: Eg.

Farven er den samme: Iøjnefaldende gul.

Tidspunktet er næsten det samme:31.og 29. maj.

Porefladerne er begge gullige og bugtede.

Forskelle:

A er 15-20 cm i bredden og B det halve.

A ''græder'' og er fotograferet i begyndende aftenmørke. B, der ikke ''græder'', er fotograferet ved ved 8-tiden om morgenen.

A er lidt skarpere i kanten end B, som virker afrundet.

Lugt og konsistens fik jeg aldrig tjekket.

Skal jeg selv komme med et forslag, må det blive Svovlporesvamp, men holder det for kendernes skarpe blik?

Venlig hilsen

Karl Kjærgaard



Foto: Karl Kjærgaard

De senest indberettede arter i Naturbasen: