Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

25. juni 2016

Nymfe af Nabis limbatus eller -?

Denne nymfetægenymfe (!) blev d.24.6.2016 set i bregnekrat i min have i Malling. I Galleriet har jeg allerede fundet, hvad der ligner et perfekt match, for mit dyr i nymfen af Bred nymfetæge (Nabis limbatus) www.fugleognatur.dk/gallery...

Jeg har bare aldrig tidligere set en Nabis i min have med undtagelse af een eneste gang her i det sene forår 2016, hvor jeg fandt et dyr, som Werner her i Forum hjalp med at artsbestemme som Nabis pseudoferus. Det var derfor nærliggende lige at checke denne art - men det er ikke lykkedes mig at finde ud af, hvordan nymfen af N. pseudoferus ser ud.

Egentlig tror jeg jo, denne tråds dyr er nymfen af N. limbatus pga. det fine sammenfald mellem mit dyrs udseende og de fotos, der ligger i Galleriet af denne arts nymfe. Og jeg lider heller ikke af SÅ meget storhedsvanvid, at jeg tror, jeg har fuld viden om, hvad der til enhver tid findes af arter i min have. Jeg kan bare ikke lide, at arten N. pseudoferus skal spøge som en joker i den her sag, simpelthen fordi jeg ikke ved, hvordan dens nymfe skal se ud.

Er der nogen hjælp at hente? Er det her en sikker nymfe af Nabis limbatus, eller er andre arter også en mulighed? Jeg har flere billeder, hvis det ønskes, men de er mindre pæne.

Vh Elisabeth


Foto: Elisabeth Siegel

De senest indberettede arter i Naturbasen: