Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

29. september 2016

Hvilken bekkasin har jeg set?

Hej Fugle og Natur medlemmer

Jeg kom i dag hjem fra skole, og gik ud i min have for at nyde det tidlige efterår, som har ramt os. Min have ligger i Hellerup, og er på størrelse med en typisk villahave, som består af en græsplæne omgivet af buske og en lille skov af birketræer. I det jeg åbner døren til haven, kan jeg se en lille fugl flygte til fods ind i en af buskene. Det første jeg tænker, som reaktion på at den ikke flyver væk, er at den må være kommet til skade. Jeg går derfor lidt tættere på, og kan se, at det er en vadefugl med dens lange ben og næb. Jeg tog jagttegn for 3 år siden, og kunne derfor fastslå, at det var en bekkasin. Den flygtede derefter længere ind i busken, og så var den væk. Da der findes tre forskellige bekkasiner, var jeg nysgerrig efter at vide, hvilken en jeg havde med at gøre. To ting jeg lod mærke til, var at den havde en mørkebrun fjerdragt med et par hvide halefjer og helt sorte ben. Da jeg slog den op på min computer, og læste lidt, kunne jeg heldigvis gætte mig frem til, at den nok ikke var kommet til skade, men bare var på jagt efter regnorme, da det lige var begyndt at regne. Problemet ved at bestemme præcis hvilken bekkasin det var, opstod da jeg simpelthen ikke kunne finde nogen virkelige billeder af en bekkasin med sorte ben. Der var to tegninger af en tredækker med sorte ben, men de havde ingen hvide halefjer som en tredækker normalt har. Desuden var den kun cirka 20cm lang. Det var meget begrænset, hvor præcise oplysningerne var, også mht. forskel på han og hun, så derfor skriver jeg nu til jer i håb om at finde ud af, hvilken fugl jeg har set. Fortsat god torsdag til jer alle!

Mvh. Peter Axel

De senest indberettede arter i Naturbasen: