Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

22. november 2016

Guldsmedeatlas - atlaslejre

Som omtalt i tidligere nyhedsbreve og på facebook har arbejdsgruppen bag guldsmedeatlasset søgt midler til afholdelse af atlaslejre. Vi har endnu ikke fået tilsagn om finansiering, men det afskrækker os ikke fra at afholde en række lejre alligevel.

Vi har konkrete planer om at afholde en atlaslejr i Mors/Thy området. På Mors har vi mulighed for at låne et hus (6-8 sengepladser) med stor have (læs gode teltmuligheder). Atlaslejren vil blive afholdt fra torsdag den 22. til søndag den 25. juni 2017. Der vil komme mere information om dette snarest.

Vi har også mulighed for at låne et hus med have i nærheden af Hjørring (Tversted), hvorfor en atlaslejr vil være oplagt på disse kanter, hvor der er mange blå kvadrater. Denne atlaslejr vil blive i sensommeren fra torsdag den 10. til søndag den 13. august 2017.

Begge steder er overnatning gratis. Mad bliver som udgangspunkt sammenskud, men vi håber på at skaffe hel eller delvis finansiering til dette. Deltagere sørger selv for transport.

Øvrige områder, hvor vi gerne vil afholde atlaslejre er i Sønderjylland, Vestsjælland og Fyn. Hvis der i disse områder er nogen, der har kendskab til et sommerhus, naturskole eller anden overnatningsmulighed, der kan lånes eller lejes billigt hører vi meget gerne om det.

Vi vil således også forsøge at afholde 2 atlaslejre i 2018.

Om lejrene i 2017 på Mors og i Vendsyssel vil der inden længe komme flere praktiske informationer.

Venlig hilsen

Thomas, Kent, Nicholas og Erik


Foto: En god guldsmedelokalitet

De senest indberettede arter i Naturbasen: