Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

15. april 2017

Atlaslejre

Så slår vi for alvor dørene, og teltdugene, op til årets første atlaslejr. Som tidligere meldt ud så kommer den til at foregå på Mors og i Thy, hvor der, især i Thy, er meget dejlig natur, men ikke så mange der kigger guldsmede.

Vi skal bo på Mors i et gammelt, fint renoveret, hus. Overnatning koster ingenting men man skal selv betale transport og mad.

Adressen er Lervænget 6, 7990 Øster Assels.

Der er omkring 7 sengepladser og ellers rigtig gode teltmuligheder. Der er ikke internet i huset.

Der er indkøbsmuligheder i DagliBrugsen i Øster Assels.

Atlaslejren foregår fra den 22. til den 25. juni. Man er velkommen til at ankomme allerede onsdag aften den 21.

Har du mulighed for at være med i 1, 2 eller måske 3 dage er det også meget fint.

Tilmelding kan ske per mail til erik.dylmer@gmail.com eller via telefon på 21 49 42 21.

Jeg vil danne mig et overblik over kvadraterne i området (vil også meget gerne have hjælp til den del) inden ankomst. Så kører vi ud i kvadraterne i hold og er væk det meste af dagen i det gode vejr. Efter en omgang fælles aftensmad samler vi op på dagens observationer, snakker om hvad vi har set og planlægger næste dags ture. Turene vil naturligvis tage udgangspunkt i guldsmede, men jeg tænker vi kigger på alt hvad vi finder og selvfølgelig også bidrager til alle de andre atlasser der er i gang, herunder sommerfugle-, krybdyr og padde-, svirreflue- og fugleatlasset

Venlig hilsen Erik

De senest indberettede arter i Naturbasen: