Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

17. april 2017

Blå Mosaik Guldsmed

Jeg kommer ikke fra et hjem med klaver. Men vi havde en mergelgrav, og megen sommertid blev tilbragt her. Efter at jeg for mange år siden blev omskåret til digital fotografering, har jeg ofte tænkt, at det kunne være både morsomt og belærende at genoptage arbejdet med det ferske vands fauna. Denne Påske blev det til noget - omsider!

Et par guldsmede-larver blev hjemtaget fra en mergelgrav ved Køge, og hermed stor tak til Mogens Holmen for artsbestemmelsen: Blå Mosaikguldsmed.

Så var det fristende at gå i arkivet efter imagines, dyret er jo endnu ikke på vingerne.

Den flyvende med hovedet i vandret position uanset krops-stilling er fra en varm 1. augustdag, og den nys klækkede er fra 11. juli - det hele fra samme vandhul hvor larverne blev samlet op for et par dage siden.

Guldsmede-larver er jo berygtede rovdyr, så der blev skovlet mange myggelarver op med køkkensien. Imponerende hurtigt blev de nakket af guldsmede-larverne, så allerede i dag måtte jeg ud og samle flere myggelarver op. På det første billede ser man guldsmede-larven (kaldet nymfen) gumle en mygge-larve i sig.


Foto: Ole Andersen

De senest indberettede arter i Naturbasen: