Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

22. maj 2017

Parring eller mordforsøg?

I dag så jeg en tæt kontakt mellem to knopsvaner. Under forspillet var der egentlig ikke så voldsomt bideri og efter et par minutter kunne det umiddelbart godt ligne en parring. Efter 15 sekunder har den første svane dog tvunget den anden svanes hoved under vand for første gang, og den første svane forsøger over 1 3/4 minut at holde den anden svanes hoved under vand. Herefter underslipper den anden svane, men bliver indfanget igen 2 gange. Den undslipper først endeligt efter ca. 7 minutter.

Hele kampen bliver fulgt interesseret af en tredje svane med et næb, der er mat orangerødt. Det er formentlig en hun.

De to kamphaner (undskyld udtrykket) har klart orangerødt næb.

Så mit gæt er - også fordi det er ultimo maj - at der er tale om et mordforsøg på en rivaliserende han, men jeg vil gerne være sikker.

Det hele slutter med, at den første og tredje svane forenes i en idyllisk scene.

Der er et udvalg fra min billedserie her jb-photos.smugmug.com...



Foto: Parring?

De senest indberettede arter i Naturbasen: