Brun Træsmuldsvirreflue, Brachypalpus laphriformis:
Hej. Jeg stoppede lige en halv time ved Halsted Dyrehave på Lolland her til eftermiddag, for at vise kæresten de mange Rhododendroner i blomst, da vi kørte igennem på vej til Sjælland. Det betød jo desværre at jeg ikke var bevæbnet med kamera trods det gode vejr, og vrimlen med dyr. På solsiden af en gammel Eg i læ midt inde i Rhododendronlabyrinten får jeg så øje på en yderst behåret Træsmuldsvirreflue. Da jeg kommer hjem søger jeg på "Xylota", og "Træsmuldsvirreflue" og finder et perfekt match på Brun Træsmuldsvirreflue, Brachypalpus laphriformis. Men jeg ser den er sjælden. Jeg har også eftertjekket Lund-Træsmuldsvirreflue, Chalcosyrphus nemorum, men den er slet ikke nær så behåret som den jeg så. Er der oplagte forvekslingsmuligheder jeg kan have overset? Eller kan eg obse denne sjældne art uden billeddokumentation? Mvh Brian. |