|
|
Første danske fund af Åkande-kærguldsmed i 106 år
Søndag den 10. juni 2018 besøgte Jan Fischer Rasmussen den berømte guldsmedelokalitet Borremosen (tinyurl.com/y9dypayo) på Falster, hvor han fandt en guldsmed, der har været regnet som uddød og hvor de sidste bekræftede fund går helt tilbage til 1912. Det var en udfarvet han af arten Åkande-kærguldsmed (Leucorrhinia caudalis), som hævdede territorium på nogle af de mange åkandeblade ude i det nordvestlige hjørne af den store sø (tinyurl.com/yaz5vrss). Den kunne ses på nogen afstand, men heldigvis havde Jan fotoudstyr af en sådan kvalitet, at fundet trods afstanden kunne dokumenteres fra bredden. Jan Fishcer Rasmussen skriver selv: ”Det sjove er, at for adskillige år siden, tog jeg sammen med Thomas Simonsen til det samme sted, fordi jeg syntes, det lignede et muligt levested. Den tur resulterede dog blot i, at vi fandt Stor Kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis) som ny for Falster. I dag kikkede jeg på en mængde åkandeblade, men fandt først ikke andet end Rødøjet Vandnymfe (Erythromma najas), så jeg mistede lidt gejsten. Men på et tidspunkt så jeg så en kærguldsmed slås med en Fireplettet Libel (Libellula quadrimaculata) og derefter lande på et åkandeblad. Så var det frem først med kikkerten igen og så min dårlige 80-400 mm linse”. Åkande-kærguldsmed er kendt fra et mindre antal nordsjællandske søer og vandhuller, hvor den stadig var almindelig på ynglelokaliteterne i årene omkring 1910. Åkande-kærguldsmed yngler i rene søer og vandhuller, der er svagt næringsrige, samt i brunvandede skovsøer. Søerne og vandhullerne skal være lune og solåbne med rigelig forekomst af flydeplanter som gul åkande (Nuphar lutea), hvid åkande (Nymphaea alba) og vandaks (Potamogeton sp.). Fundet er meget overraskende, men set i lyset af netop de usædvanlige vejrforholdene med vedvarende varme østlige vinde i ugerne op til, og det faktum at flere af kærguldsmedene er blevet fundet på en række nye lokaliteter i landene syd for Danmark, så var et fund måske ventet netop i år. Der er formentlig tale om et enligt individ, der således er blæst ind fra enten Polen, de baltiske lande eller måske endda Rusland. Det er mindre sandsynligt, at individet har en Svensk oprindelse, da arten i Sydsverige kun er kendt fra få levesteder og helt mangler i det sydvestlige Skåne. Dertil er arten ikke fundet på nye lokaliteter i Skåne i år, mens både Åkande-kærguldsmed og Østlig Kærguldsmed (Leucorrhinia albifrons) er til gengæld den seneste tid blevet fundet på mange nye steder i eksempelvis Frankrig, Tyskland, Holland. Umiddelbar vurderede Jan, at der var ét eksemplar, og da det er meget tænkeligt, at individet bliver på stedet, skulle der være forholdsvis god mulighed for andre at se den karakteristiske guldsmed om vejret vil. Hvis andre har held med at fotografere den, opfordrer vi til, at iagttagelserne indtastet og dermed indgår i kortlægningen. Ligeledes er det ikke utænkeligt, at flere individer kan være tilfløjet, hvorfor det er værd at kigge grundigt efter dem ikke alene i Borremosen, men mere generelt på egnede levesteder. Åkande-kærguldsmed er i Danmark fundet fra sidst i maj frem til begyndelsen af august, hvilket også er flyvetiden i Sydsverige. Det er dog indenfor perioden juni-juli sandsynligheden for at finde arten er størst. Borremosen rummer store naturværdier og blev i 2003 føjet til listen over såkaldte habitatområder, som kræver særlig beskyttelse. Naturstyrelsen ejer lokaliteten og den er udpeget som Natura 2000-område pga. bl.a. sø-typerne og med forekomsten af Stor Kærguldsmed på udpegningsgrundlaget (tinyurl.com/y8avjhwu). Miljøstyrelsen skriver i forbindelse med spørgsmålet om hvad, der kan hjælpe arten såfremt arten skulle genindvandre til Danmark, at så ”er det vigtigt, at der findes egnede ynglelokaliteter. Man kan derfor hjælpe åkande-kærguldsmed ved at bevare de svagt næringsrige søer og vandhuller og ved at begrænse tilførslen af næringsrigt vand til områderne. Det vil også gavne arten at holde potentielle ynglevandhuller og de omgivende arealer lysåbne”. I den forbindelse kunne det være værd at få fokus på betydningen af det forfodrede karpefiskeri, der finder sted på lokaliteten. Ud over Åkande-kærguldsmed, er det der potentiale for andre arter, der også kan komme fra øst. Det gælder eksempelvis Østlig Kærguldsmed, der som bekendt blev fundet på Bornholm den 1. juni 2018 (tinyurl.com/ycvvogzf) efter ligeledes af have været regnet som uddød. Men det også værd at kigge grundigt efter arten Toplettet Falkelibel (Epitheca bimaculata), da den ligeledes er set i usædvanligt stort antal på kendte levesteder i landene omkring os. Toplettet Falkelibel har lidt samme udbredelse som Åkande-kærguldsmed og Østlig Kærguldsmed og kan endog af og til findes på samme lokaliteter, hvorfor den også kunne være blandt tilflyverne. Tiden vil vise om de nye fund af Åkande-kærguldsmed og Østlig Kærguldsmed kommer til at danne fortrop for en etablering af arterne med ynglebestande eller om det alene er tilfældige gæster. Indtil nu er der kun iagttaget hanner af de to arter. |
