Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

2. juli 2018

Cikaden Coryphaelus gyllenhalii bekræftet fra DK

Det er ikke så meget, jeg gør det i cikader, men denne næsten 7 mm lange, meget smukke sag fangede opmærksomheden, da den pludselig lå i Jan Pedersens rystebakke ved Safirsøen d. 24/6. Vi havde ketschet efter den sjældne vandkalv Hydroglyphus hamulatus omkring en Sø-kogleaks-bevoksning uden held....troede vi da. Cikaden, der i øvrigt var ganske talrig på lokaliteten, viste sig nemlig at være en endnu-ikke bekræftet art for Danmark, da Ulrik Hasle fik kigget på den.

Ulrik skriver, at den tidligere er blevet regnet som kendt herhjemmefra, men i manglen på dokumentation, taget af listen. Fundet er imidlertid ikke overraskende, da den både er kendt fra landene nord og syd for os.

Coryphaelus gyllenhalii er et usædvanligt smukt og umiskendeligt dyr, så husk at checke Sø- (og måske også Blågrøn?) kogleaks-bevoksningerne i jeres respektive distrikter.

Tak til Ulrik Hasle for at opklare arten:

www.fugleognatur.dk...show_message





Foto: Morten Kofoed-Hansen

De senest indberettede arter i Naturbasen: