Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

3. januar 2019

Dansk Folkeparti og naturen

Dansk Folkeparti har siden sin stiftelse taget patent på alt dansk: danskhed, danske værdier, Dannebrog osv, osv med en markant undtagelse: DANSK NATUR. Den har partiet ikke meget til overs for.

DF ønsker nu at fratage Danmarks Naturfredningsforening (DN) dens lovsikrede ret til at foreslå og gennemføre fredninger. Oplægget er ikke formuleret således. Det vil give flere organisationer mulighed for at foreslå fredninger, men alle kun sammen med staten og/eller kommuner. Herved vil erhvervs- eller andre interesser i hvert tilfælde kunne forhindre en fredning. Fredninger må i givet fald forventes at blive meget sjældne.

Øen Lindholm er som bekendt udset af Regeringen og DF til at være center for kriminelle flygtninge, som ikke vil forlade landet. Øen er vigtig for 2 sjældne fuglearter, Klyde og Dværgterne som yngleplads og opholdssted, ikke blot i Danmark, men i Verden. DF ønsker ikke at tage noget hensyn til fuglene, men vil fastholde etableringen af centret her til mange millioner kroner.

DN er ved at samle underskrifter til støtte for dens fortsatte mulighed for at foreslå fredninger. Det ville batte, hvis alle brugere af F&N gav deres underskrift, så det vil jeg opfordre til. Gå ind på DN´s hjemmeside og gør det med få klik. Man behøver ikke at være medlem. Familie og venner kan også hjælpe.

Ole

De senest indberettede arter i Naturbasen: