|
|
|
STJERNEKIKKERTER TIL FUGLEOBSERVATIONER - DEL 2
I foråret startede jeg en tråd om refraktorteleskoper, primært fremstillet til astronomiske observationer, for at høre om der var nogen, der havde erfaringer med dem til feltornitologiske observationer. Det var der åbenbart kun meget få herinde der havde, men i april måned tog jeg springet og investerede i et kinesisk fremstillet refraktorteleskop fra firmaet Teleskop Service i Tyskland: www.teleskop-express.de...p5964_TS-Optics-Photoline-90mm-f-6-6-FPL53-Triplet-Apo---2-5--focuser Det satte gang i et større teleskopeventyr, så nu vil jeg gerne dele nogle af mine erfaringer med dem, som måtte være interesserede. Oprindeligt havde jeg overvejet et Televue TV-85 til mere end den dobbelte pris, men skønnede efter grundig research, at jeg ville få stort set samme optiske kvalitet med det billigere TS Photoline 90mm, der var på tilbud til kun 9000 kr. for selve refraktoren, dertil kom så okular og retvendeprisme. Til astronomiske observationer bruger man ofte en spejldiagonal, den giver et billede, der er spejlvendt. En del, især amerikanske ornitologer, anvender efter sigende en sådan, og har vænnet sig til det spejlvendte billede. Jeg har da også købt en, den giver fortrinlig billedkvalitet og er glimrende til fugle, der ikke flyver, men selv om det sagtens kan lade sig gøre at følge flyvende fugle med en spejldiagonal, foretrækker jeg alligevel et retvendt amici-prisme. Det fås både med en vinkel på 45 grader, som ved almindelige fugleteleskoper, og 90 grader. De 45 grader gør det lidt lettere at bedømme, hvor højt op teleskopet skal rettes mod en fugl, 90 grader klarer sig til gengæld en lidt lavere stativhøjde og er en fordel, hvis teleskopet skal pege meget opad, f.eks. mod kredsende fugle. Med 45 grader prismer er det tit en fordel at stille dem i en lidt skrå vinkel ind mod øjet, det gør det meget lettere at følge flyvende fugle, hvis man sidder ned. Sætter man sig lidt ved siden af teleskopet, så kan man blot bøje kroppen forover og på den måde holde kontakt med okularet over en længere strækning. Den primære grund til at købe et astronomisk refraktorteleskop var for mig det enorme udvalg af okularer, også supervidvinkelokularer med apparent field of view på helt op til 110 grader. Mit eget teleskop dengang var noget af det mest vidvinklede, der kunne fås indenfor ’naturteleskoper’, et Leica Apo-Televid 77 med et 32XW vidvinkelokular på 74 grader AFOV og et 20XW okular på 69 grader. Det var et virkelig dejligt teleskop, men jeg var tit for lang tid om at fange flyvende fugle i feltet, og følte jeg havde behov for noget mere vidvinklet. Da jeg fik mit refraktorteleskop, blev jeg straks ovenud begejstret for den optiske kvalitet, der var fuldt på højde med de nyeste alfa-teleskoper fra Swarovski, Kowa, Nikon, Zeiss og Leica, hvis ikke bedre. Det var lidt større, lidt mere klodset og ikke 100% vandtæt (det er de argon fyldte okularer til gengæld), men jeg var glad for at få adgang til en verden af hundredevis af vidvinklede kvalitetsokularer og samtidigt have sparet omkring 10.000 kr. Det er jo sjældent, man ser på fugle i skybrud, og er det lettere regnvejr, kan man sagtens beskytte den følsomme del fra modlysblænde til okular med et vandtæt overtræk. I første omgang købte jeg 2 okularer med 34 og 48 gange forstørrelse og hhv. 76 og 84 grader AFOV, et spring i den rigtige retning i forhold til min Apo-Televid, der allerede havde langt større synsfelt end alle teleskoper med zoom-okular. Teleskopet har en optisk kvalitet, der tillader over 200X forstørrelse, men mere end 60-70X giver ikke rigtigt mening til fuglebrug. Faktisk er der ofte så meget varmedis, især midt på dagen om sommeren, at 20-30X er det eneste anvendelige over større afstande. Jeg begyndte dog hurtigt at udvide okularsamlingen, også med okularer på 100 grader AFOV, og ud over det fantastiske panoramabillede der åbner sig for ens øjne, er de endnu lettere at fange fuglene ind i. Jeg blev så begejstret, at jeg faktisk gik helt amok, og har nu brugt over 500 timer det sidste halve år på at læse anmeldelser, diskussioner i astronomiske fora og søgning på internettet, med det formål at finde de allermest egnede okularer til ornitologi. Faktisk har jeg nu hele 13 okularer indenfor de forstørrelsesgrader, der er relevante. Det er svært at vide helt nøjagtigt hvor godt de fungerer, uden først at prøve dem selv. Det kan også være meget individuelt, hvad man finder godt. Samtidig fandt jeg en gammel Zeiss revolver, der tillader at montere op til 4 okularer samtidigt, så man lynhurtigt kan skifte forstørrelsesgrad efter behov, blot med HELT anderledes synsfelt og optisk kvalitet, end hvis man benytter et zoom-okular. Selv om det med 4 store okularer bliver ganske tungt, betyder det ingenting, når først det hele er stillet op, fordi man i modsætning til fugleteleskoper kan flytte stativadapteren til et punkt, hvor teleskopet er i perfekt balance og superlet kan vippes op og ned, uden man overhovedet behøver stramme skruen på stativhovedet. Men det kræver selvfølgelig et stativ af en vis stabilitet til så tungt udstyr. Efter således at have været i den optiske himmel nogle måneder, og forårstrækket var ved at være slut, læste jeg videre på nettet og fandt ud af, at Televue havde lavet et større og ENDNU bedre teleskop end det TV-85, der oprindeligt havde sparket min stjernekikkertrejse i gang. Det kostede godt nok næsten det dobbelte, men skulle være det absolut ultimative teleskop til naturiagttagelser, udover at være i topligaen også til fotografi og astronomi: www.teleskop-express.de...p1728_TeleVue-NP101---4-element-flat-field-refractor Jeg havde længe haft lyst til også at begynde at kigge på stjernehimlen, da jeg har en ødegård i Småland, dybt inde i skoven, hvor der sort set ikke er nogen lysforurening; så der ville det også kunne bruges. Økonomisk var det dog noget uden for min rækkevidde, men da jeg så pludseligt fandt et brugt i Tyskland, blev nysgerrigheden for stor. Det skulle prøves, og der var heldigvis 14 dages fuld returret. I første omgang var jeg lidt skuffet, og regnede med at skulle returnere det. Der var flere af mine okularer, der ikke umiddelbart var kompatible med teleskopet, de kunne ikke fokusere ud over ca. 200m med mine retvendte amici-prismer; og selv om det fra nyt var næsten 4 gange så dyrt og derudover mere end 1 ½ gange så stort som min TS-teleskop, var det måske kun omkring 10% bedre rent optisk, i hvert fald til dagslysbrug. Skarpheden kunne jeg ikke se forskel på, der var dog lidt mere lys og kontrast og et noget bedre design. Men man betaler altid meget for de sidste landvindinger, når man er helt oppe i den liga. Jeg fik dog købt nogle nye dele og lavede selv nogle hjemmegjorte ret innovative ombygninger der gjorde, at jeg alligevel kunne bruge alle mine okularer. Så jeg endte med at beholde det, havde allerede inden købt et lille superlet Pentax-teleskop til vandringsbrug, der kan benytte nogle af de samme astronomiske vidvinkelokularer. Det store teleskop benytter jeg så kun hjemme på matriklen og ved fugletårne eller træksteder, hvor jeg kan parkere bilen max. 500m væk, og dem er der masser af! Alt i alt kan jeg på det kraftigste anbefale at kaste sig ud i brugen af astronomiske refraktorteleskoper til fuglebrug, hvis man har et mindre teleskop som et lettere bærbart alternativ, eller ikke har behov for at vandre længere ture med sit teleskop. Der fås flere forskellige optiske konstruktioner af refraktorteleskoper, doublet og triplet er de mest almindelige, hvor triplet normalt er det bedste. Ofte er de bedste kinesiske teleskoper lavet med glas fra Ohara, hvor FPL-53 er bedre end FPL-51. Hoya laver også et HD-glas af høj optisk kvalitet. Bedst egnede fokuslængde på teleskoperne er 420-600mm, jeg vil anbefale en linsediameter på 80-100mm, men selvfølgelig kan en mindre diameter også godt bruges i fuldt dagslys, hvis man vil have lidt lettere og billigere grej. Det er vigtigt at købe en refraktor med 2” tilslutning, ligeledes et 2” amici-prisme, da de fleste supervidvinkelokularer indenfor de relevante brændvidder kun fås i 2”. Der findes mange forskellige mærker og også et stort internationalt brugtmarked. Mange af de kinesiske teleskoper kommer fra Kunming Optics, tit kan det samme teleskop fås fra forskellige producenter, der så sætter deres eget navn på, måske med små designmæssige forskelle og til forskellige priser. De mærker, man kan gå efter, er f.eks. TS Optics, APM, Explore Scientific, Vixen, Meade, Bresser, SkyWatcher, Celestron, Stellarvue med mange flere. Televue fremstilles i USA og er en del dyrere end de kinesiske teleskoper. Der findes også dyrere japanske teleskoper fra f.eks. Nikon og Takahashi, men de bedste af de kinesisk fremstillede teleskoper er nu oppe i et niveau, hvor man får rigtigt meget for pengene. Vigtigt er det dog, at kollimeringen er tjekket fra forhandleren, inden man køber det, så man ikke risikerer at få et teleskop, der er ude af justering. Indenfor okularer omkring 100 grader AFOV er Nikon NAV HW og Televue Ethos de bedste, men også langt de dyreste. Selv har jeg lige importeret et 17mm Nikon fra Japan, det er nok det ultimative okular til naturobservationer, som til astronomi ved små forstørrelsesgrader, giver et helt suverænt billede med et kæmpe 102 graders felt. Det kommer tilmed med en lille specialfremstillet forstørrelseslinse, der kan skrues på enden af okularet, så det forvandles til 14mm med samme enestående optiske kvalitet. Men der findes heldigvis kinesisk fremstillede alternativer til dem, nogle af de bedste kommer fra APM og Explore Scientific. Til fuglebrug er det måske ikke så afgørende, om kanterne af det store felt står knivskarpt, man får jo alligevel hurtigt fuglen ind i midten af feltet, når man har fanget den ind. Så når man kan få fine okularer til under halvdelen af prisen på topmodellerne, er det absolut værd at overveje. De giver et knivskarpt og kontrastrigt billede over langt den største del af feltet. Kan man klare sig med mindre end de 100 grader, er der et kæmpe udvalg af gode vidvinkelokularer fra 70 til 92 grader AFOV i alle forskellige prisklasser, begyndende omkring de 1000 kr. Man kan naturligvis også sætte et zoomokular på, hvis man ikke kan undvære det, her er Baader Hyperion 8-24mm Mark IV nok det bedste valg, fås herhjemme til 1900 kr. Forstørrelsesgraden af et okular beregner man ved at dividere teleskopets fokuslængde med okularets størrelse; så har man f.eks. et refraktorteleskop på 600mm, vil denne zoom give forstørrelsesgrader fra 25 til hele 75 gange. Nå, det blev en længere smøre, dette er et kæmpemæssigt og til tider ret uoverskueligt område; men er der nogle, der har konkrete spørgsmål, er I velkomne til at sende en privat besked, måske jeg har et svar eller kan sige, hvor I kan lede efter svaret. Mit første dejlige ’lille’ TS-teleskop sætter jeg nu til salg her i forummet under ’køb og salg’, da det er afløst af mit store Televue. Jeg har desuden flere andre mindre fugleteleskoper, så jeg er rigeligt dækket ind, også uden det :-) Hilsen Henrik. |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.