Xanthogramma dives er i Danmark
I denne fine tråd fra 2014 stillede Line Sabroe et godt spørgsmål, nemlig om Xanthogramma dives er i Danmark. www.fugleognatur.dk...show_message Denne årstid bruger jeg til at få ryddet op i min samling og bestemme eller genbestemme svirrefluer. Da det blev Xanthogrammas tur, fandt jeg seks eksemplarer som ikke passede til nøglerne i Nationalnyckeln, Hoverflies of Northwest Europe eller British Hoverflies, de var altså hverken X. pedissequum eller X. stackelbergi. Med disse nøgler fandt jeg ud af at de er X. dives: twee nieuwe citroenzweefvliegen voor nederland www.repository.naturalis.nl...645906 og StN KEYS FOR THE IDENTIFICATION OF THE EUROPEAN SPECIES OF VARIOUS GENERA OF SYRPHIDAE pollinators.ie...StN-2017-KEYS-to-SPECIES.pdf Jeg har set på en del billeder i Galleriet og fandt ikke nogen af X. stackelbergi, men derimod X. dives. Måske er der slet ikke er billeder af X. stackelbergi i Galleriet overhovedet, og denne art forekommer ikke her i landet eller er meget sjælden. Jeg troede jeg havde en X. stackelbergi i samlingen, men den er helt klart en X. dives! Så jeg har syv eksemplarer af X. dives; et højt tal i forhold til mine tretten eksemplarer af X. pedissequum. Mange har nok brugt Nationalnyckeln eller denne side til bestemmelse: poutaa.net...key_Xanthogramma.pdf Da X. dives er ikke med i nøglerne i Nationalnyckeln, Hoverflies of Northwest Europe, British Hoverflies og på den finske side, kan de ikke længere bruges da membranen hos X. dives er som hos X. stackelbergi (og citrofasciatum), dvs. ikke mørk efter tergit 2. X. dives er fundet så tæt på DK som Norge, Tyskland og Nederlandene. SPECIES ACCOUNTS OF EUROPEAN SYRPHIDAE, 2017 pollinators.ie...StN-2017-Species-Accounts.pdf Jeg ved ikke hvem der bestemmer om en svirreflueart er i DK, men X. dives er her, og vi skal have den med på Fugle&Natur. Med venlig hilsen Leif |