solsortesang i december
Jeg ved ikke om dette emne før er blevet behandlet til "fjerløshed" på F&N, men jeg prøver alligevel. I det tidlige morgengry sidder der for tiden en solsort ved min arbejdsplads´ parkeringsplads og giver lys i mørket ved at dele sin skønsang med os, der møder ind halvmørket. Det er SÅ dejligt med et mentalt boost midt i en mørk tid, men man kan jo samtidig ikke lade være med at undre sig; for solsortesang i december er jo ikke lige efter bogen. Jeg har tidligere hørt det på denne årstid, men så er det altid en hvisken. Denne her solsort giver den gas, og der er ikke mange decibel fra fuld styrke. Jeg har googlet, men ikke rigtig fået svar. Så hvad sker der, og hvor udbredt er det? Håber på svar Mvh. Kim |