Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

7. august 2020

Svømmekrabben Necora puber Linnaeus 1767 dokumenteret fund fra Jammerbugten

Benny Arildsen har fisket fra Lønstrup i mere end 40 år og har således stor erfaring med at håndtere fisk og krebsdyr fanget i Jammerbugten. Derfor studsede han også straks, da han den 31. juli 2020 fik en stor svømmekrabbe, der var gået i garnet på 15 meters dybde 4km udfor Rubjerg Knude. Han forsøgte at holde liv i krabben, hvilket desværre mislykkedes, og derfor valgte han senere at indlevere den på Nordsøen Oceanarium i Hirtshals. Her var vi fagfolk (biolog Kristina Ydesen, formidler Kim Fogt og undertegnede) straks fyr og flamme, da vi kunne se, at det var en krabbe, som vi tydeligvis heller aldrig havde set før. Halens form på skjoldets underside viste iøvrigt at det var en han.

Svømmekrabben med det for familien (Portunidae) karakteristiske bagerste, affladede ben-par, blev nøglet ved hjælp af Handbook of the Marine fauna of North-West Europe (Hayward&Ryland, 1995). Forinden var Blå svømme-krabbe (Callinectes sapidus) (Rathburn) først blevet udelukket på grund af sidstnævntes kropsform med meget spidse torne på begge sider af skjoldet samt de lange klosakse med et tydeligt lyst, blåligt skær.

Det første vi bemærkede på Necora puber er den fløjlsagtige overflade, der har givet det engelske navn, Velvet crab, - og det norske navn, fløjlskrabbe. Vi målte skjoldets bredde til 90 mm. Hayward&Ryland angiver maksimal bredde til 66 mm, mens maksimum angives til 100 mm på National Biodiversity Network’s Atlas (på NBN’s hjemmeside). De andre Nordeuropæiske arter i slægten når ikke tilnærmelsesvis denne størrelse på skjoldet (Hayward&Ryland). Skjoldet og benenes mørkeblå grundfarve udviskes næsten helt af de udbredte brune og røde dun-hår. Forreste sider af skjoldet er 5-tandet med den bagerste tand stærkt tornet. Fladerne på de to yderled af det bagerste ben-par og spidserne på de tre midterste ben-par tæt håret. Krabben manglede i øvrigt to ben i venstre side. Klosakserne kraftigt tandet – noget som Benny Arildsen fik at mærke, da han skulle have krabben ud af garnet. Øjnene dybt røde, hvilket har givet det svenske navn, Rödögd simkrabb.

På sms lavede vi en hurtig forespørgsel til Lars Thomas, der med naturligt forbehold ud fra studiet af et enkelt foto, umiddelbart syntes at det så rigtigt ud. Senere henvendte vi os til seniorforsker Ivar Lund på DTU Aqua i Hirtshals, der straks sendte forespørgslen videre i sit faglige netværk for at få vurderinger på artsbestemmelsen samt forekomsten i danske farvande. Vores egen søgning forinden havde ikke givet sikker dokumentation på danske fund, hverken på naturbasen eller allearter.dk. Flere forskere meldte tilbage at der med sikkerhed var tale om Necora puber og at den nok er blevet fundet i danske farvande, men ikke nødvendigvis dokumenteret.

Professor i marin biodiversitet Henrik Genner, Bergen Universitet, anfører i en personlig mail at kystfiskere syd for Bergen indimellem får den i garnene, om end den er sjælden på de breddegrader. Han har i øvrigt et godt førstehåndskendskab til dyret: ”Den er kæmpestor og man skal passe på sine fingre for den er hurtig og aggressiv som bare pokker!” Henrik Genner uddyber om udbredelsen i og omkring Nordsøen: ”Jeg tror ikke krabben er ved at etablere sig hverken ved de danske eller norske kyster. Typisk bliver pelagiske larver især fra Skotland samlet op af Golfstrømmen og ”afleveret” på den mest vestlige del af norske kysten, hvor de kan settle og vokse sig store. Af samme grund finder man ofte her (i Vestnorge) flere arter som oprindelig stammer fra den nordvestlige del af de britiske øer. Jeg tror ikke der findes nogen levedygtig reproducerende population i Norge af fløjlskrabben og dette gælder med sikkerhed også for Danmark”.

Videnskabelig assistent Daniel Taylor, Dansk Skaldyrscenter (DTU-Aqua), angiver at planktoniske larver og unge eksemplarer er fundet i prøver i Kattegat og Skagerak – og supplerer med et plottet fund henholdsvis i den danske del af Vadehavet samt nordøst for Skagens Gren.

Arten er udbredt fra udfor Vestsahara og nordpå til farvandene omkring Storbritannien samt udfor Kanal-landene – og altså fundet sporadisk i Norge og Sverige. Den findes på stenet bund fra forholdsvis beskyttede kystlinjer og ned til 65 meters dybde (Marine Life Information Network’s hjemmeside). Derfor er danske fund ikke nogen stor overraskelse – måske mere det at fund tilsyneladende ikke er beskrevet. Fløjlskrabbe synes vi er vil være et passende dansk navn.

Benny Arildsen får først og fremmest en tak for at indlevere krabben til Oceanariet. Dernæst takkes Lars Thomas for et hurtigt bud, og seniorforsker Ivar Lund, DTU-Aqua, for at sende forespørgslen videre i sit faglige netværk – og her går takken til Daniel Taylor og Henrik Genner.



Foto: Anders Østerby

De senest indberettede arter i Naturbasen: