Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

25. august 2008

Ny cikade til Danmark - og BonBon-Land

Jeg vil gerne fortælle lidt om fundet af ny cikade til Danmark.

For hvem skulle tro, at det var muligt at finde en ny cikade i BONBON-LAND.

Men som altid havde jeg kameraet med for at fotografere ungerne ved besøget

den 5. august. Jeg var derinde med mine to poder på 7 og 8 år. Nu er jeg

ikke selv så meget for de mere voldsomme forlystelser, så mens de små fik

suget maveskindet ind i Hurlumhajen, fik jeg tiden til at gå lige foran

forlystelsen med at kigge efter insekter - vanen tro.

Der var nu ikke rigtigt noget særligt ud over, at jeg fik nogle skud af

nogle helt små cikader. Ved nærmere eftersyn havde jeg bl.a. fået

fotograferet en cikade. Vel hjemme igen kiggede jeg på F&N for at finde ud

af, hvilken det var. Men jeg måtte give op, og 5 dage senere lagde jeg den

op i F&N''s forum, selv om kvaliteten af den 5 mm lille størrelse var ringe.

Mange eksperter hjælper jo i Forum til med identifikation af danske dyr (og

mange tak for det). Oftest med meget snabt svar. Men denne gang gik der 3

1/2 time, før svar dukkede op - fra cikade-eksperten Ulrik Hasle Nielsen:

"Hej Finn. Denne cikade har givet mig lidt hovedbrud - jeg kender den ikke

umiddelbart, men nu har jeg knækket den og tillykke Finn! ny art for landet

- Idiocerus herrichii."

Glad blev jeg. Sådan noget er jo altid spændende - at være med til at

opdage noget nyt. Senere har Ulrik fortalt lidt mere om cikaden:

"Denne cikade hører hjemme i underfamilien Idiocerinae. Arterne i denne

underfamilie er alle kraftigt byggede, relativt store (5 - 7 mm) cikader,

der med ganske få undtagelser er knyttet til pil eller poppel (Salix og

Populus) - en af undtagelserne er Acericerus heydenii der hører hjemme på

Ahorn.

Den typiske Idiocerus herrichii som dette eksemplar fra Bon-Bon land kendes

fra lignende arter bl.a. på mørkt pronotum med en bred lys længdestribe i

midten, scutellum med 5 mørke tegninger (3 langs forkanten og bag disse

endnu 2), forvingerne gennemsigtige med sorte årer med mange (18 - 30) lyse

pletter.

Idiocerus herrichii lever på Hvid- og Skørpil - Salix alba og fragilis (i

Sverige dog også fundet på Femhannet pil - S. pentandra) der vokser i

nærheden af stillestående eller rindende vand. Den er fundet i alle landene

omkring os - almindelig i Holland, Tyskland, Polen, mindre almindelig med

spredte fund i Sydsverige og Finland og et enkelt fund i Norge. Det er altså

ikke nogen overraskelse at den dukker op her i landet også."

Hermed en stor tak til Ulrik, som jo er den egentlige finder af arten!

Cikaden kan ses her: www.fugleognatur.dk/gallery...

Mange hilsener

Finn Krone


De senest indberettede arter i Naturbasen: