Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

11. februar 2006

Dagens oplevelse

Da undertegnede i dag gik den sædvanlige tur langs Elværkskanalen og skulle krydse denne via en spang ved Stryget, der hvor kanalen tager vand fra Karup Å observerede jeg en ræv som var i færd med at jage mus på den snedækkede eng.

Jeg kom i god vind, så ræven fik ikke fært af mig. Der var rimtåge i området, men pludselig brændte solen igennem et kort øjeblik og ramte ræven som en projektør. Den flotteste røde ræv, med helt kridhvid halespids, som jeg længe har set. Ingen tegn på skab, selv om der er fundet en død ræv her i Sønderby, som var totalt dækket af skab.

Nå men tilbage til ræven, jeg besluttede at prøve at muse den til mig, det har jeg gjort en del gange før, så jeg satte mig bag det eneste skjul der var i nærheden, en lille gyvelbusk, og frembragte, hvad jeg selv syntes, den flotteste musepiben.

Ræven reagerede da også næsten med det samme, og begyndte at bevæge sig hen mod mig. Den stoppede op et par gange undervejs og lyttede, men da den var inde på et ca. 10 meters afstand, havde den fundet ud af at den var blevet snyt. At opleve det forbavsede "ansigt" som ræven viste, før den stak af, er noget man ikke glemmer.


De senest indberettede arter i Naturbasen: