| Del
|
Forum -> Natur- og miljøpolitik
-> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde
|
 Michael Stoltze
|
"Den største naturkatastrofe i Danmark" (Læst 803 gange) Postet d. 20-04-09 kl. 08:24
|
Folketingets Europaudvalg rettede på et åbent samråd fredag den 17. april en skarp kritik mod fødevareministeren i braksagen, som formand Svend Auken kaldte “Den største naturkatastrofe i Danmark”. Fødevareministerens mangel på handling og forsinkelsen af “Grøn Vækst” er nu så alvorlig, at det slår gnister. Og fødevareminister Eva Kjær Hansen fik tildelt en kæmpenæse.
Det var yderst interessant at overvære samrådet!
På samrådet blev fødevareministeren udsat for en usædvanlig hård kritik for sin håndtering af braksagen, hvor regeringen har lovet og fastholdt, at ophævelsen af den tvungne brak ikke må få negative konsekvenser for miljøet og naturen. Men pga. den voldsomme forsinkelse af “Grøn Vækst” er der endnu intet sket for at afbøde de negative konsekvenser.
Presset af Europaudvalget lovede ministeren at arbejde for en høring i maj, når “Grøn Vækst” er offentliggjort. Hun kunne ikke afsløre noget om, hvornår “Grøn Vækst” kommer, men sagde, at hun “godt kunne ønske sig et par uger mere”.
Ritzau har sammenfattet samrådet således:
“Kæmpenæse til Eva Kjer i braksag
Fødevareministeren har ikke kunnet give Europaudvalget en lovet redegørelse, fordi V og K fortsat er uenige om det store miljø- og landbrugsudspil Grøn Vækst.
Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) får en alvorlig næse af Folketingets Europaudvalg, fordi hun efter otte måneder endnu ikke har kunnet fortælle udvalget, hvordan regeringen vil undgå skader på natur og miljø på grund af EUs ophævelse af landbrugets tvungne braklægning.
Årsagen er, at regeringen vil løse miljøproblemerne i den store Grøn Vækst-plan, der er blevet stærkt forsinket på grund af uenighed mellem Venstre og De Konservative om, hvor store nye krav landbruget kan tåle i en krisetid.
“Jeg tror, det er den skarpeste næse, vi har givet i Europaudvalget. Vi kan ikke arbejde med store ting, hvis ministre lover noget, og så går der mange måneder, og det kommer stadigvæk ikke. Det er uacceptabelt,” siger Europaudvalgets formand, Svend Auken (S).Han kalder ophævelsen af braklægning for “den største naturkatastrofe i Danmark”.
“I alt vil mere end 100.000 hektar blive pløjet op og store naturværdier gå tabt, samtidig med at der vil ske en vækst i forbruget af pesticider og kunstgødning. Det går imod alle vores natur- og miljømæssige målsætninger,” siger Auken.
Braklægningen blev ophævet i september med støtte fra Dansk Folkeparti. Ministeren lovede ved den lejlighed Europaudvalget en redegørelse for, hvordan skadevirkningerne vil blive undgået. Senest var den lovet i dag, men blev igen udskudt på grund af den forsinkede Grøn Vækst-plan. Derfor er Dansk Folkeparti gået sammen med oppositionen om at lave en beretning med skarp kritik af ministeren.
På et samråd i dag beklagede Eva Kjer Hansen, at hun ikke kunne redegøre for braklægningsordningens effekter. Til gengæld lovede hun at assistere Europaudvalget og miljøudvalget med at arrangere en høring i begyndelsen af maj, hvor uafhængige eksperter kan vurdere, om regeringens initiativer i Grøn Vækst-planen ophæver de meget store negative skadevirkninger på naturen.”
Det er godt, at det vågne Europaudvalg hermed har bidraget til at få dette yderst alvorlige overgreb mod Danmarks natur frem i lyset.
Nu ser jeg frem til høringen i maj. Den tabte natur skal genoprettes.
-----
Du kan kommentere bloggen her eller direkte på min blog i Politiken.dk
- se linket HER
|
|
Kommentér
|
 Morten DD Hansen
Moderator
|
#1 Kommentar postet d. 20-04-09 kl. 08:33. Emne: "Den største naturkatastrofe i Danmark"
|
Ja, det er ganske enkelt en skandale. Når jeg tænker på alle de fantastiske sandmarker, jeg har set oppløjet i det seneste år, får jeg huleme tårer i øjnene. "Det var ikke natur", hævder landmændene. Jo, det var det i allerhøjeste grad - langt mere, end det nogensinde har været landbrugsjord! Den eneste grund til, at arealerne overhovedet opdyrkes, er, at det giver støtte. Hvor meget korn kan man liiige dyrke på flyvesand?
|
|
Kommentér
|
 Poul Evald Hansen
|
#2 Kommentar postet d. 20-04-09 kl. 08:52. Emne: "Den største naturkatastrofe i Danmark"
|
De politiske intriger omkring afskaffelsen af braklægningen er velkendte. - Spørgsmålet er: Hvad gør vi nu? - Hvad er vores taktik og strategi. - Hvad vil vi selv foreslå for at imødegå naturødelæggelserne som følge af nedlæggelse af brakordningen?
Vi skal selv foreslå nogle alternative handlemuligheder. Hvilke? Hvordan kunne vi tænke os en imødegåelse og kompensation for skadevirkningerne?
Det er ikke nok at simulere forargelse. De handler jo ud fra, hvad de opfatter som fornuftig varetagelse af egeninteresser. Da vi for mange år siden havde en Venstre-regering under ledelse af Poul Hartling forsøgte dele af venstrefløjen sig med sloganet: "Ud med Hartling - for en ny politik". - Det (sloganet) står for mig som indbegrebet af politisk desillusion og tåbelighed.
Vi skal ikke blive for for "markskrigeriske" men fremlægge benhård og saglig kritik og samtidig komme med konkrete løsningsforslag, som folk kan se er fornuftige.
I øvrigt er alt dette vel også et led i præsidentvalgkampagnen i DN, hvor Michael stiller op mod den siddende formand. - Det er helt fint, at vi kan diskutere vores holdninger og meninger blandt de grønne, og at alt ikke mere er så søvndyssende politisk korrekt. Det er måske i virkeligheden det mest opløftende ved den her debat.
Mvh.
Poul Evald
|
|
Kommentér
|
 Morten DD Hansen
Moderator
|
#3 Kommentar postet d. 20-04-09 kl. 09:06. Emne: "Den største naturkatastrofe i Danmark"
|
Det er sjovt - vi har flere gange i F&N-kredse diskuteret en slags "naturhistorisk tæskehold", hvor vi i specielt betændte sager virkelig kører det store skyts frem med presse, faglige undersøgelser mv. Det kan vi nemlig sagtens, og jeg kan godt love, at hvis der er noget, der flytter politikere, er det intelligent presse - eller truslen om samme.
|
|
Kommentér
|
 Poul Evald Hansen
|
#4 Kommentar postet d. 20-04-09 kl. 09:20. Emne: "Den største naturkatastrofe i Danmark"
|
Jeg vil godt deltage i tæskeholdet. Men det vil sjældent komme til kamp. De flygter normalt, når jeg er med 
Poul Evald
|
|
Kommentér
|
 Kevin Clausen
Artskoordinator
|
#5 Kommentar postet d. 20-04-09 kl. 10:32. Emne: "Den største naturkatastrofe i Danmark"
|
Ad #2: "Hvad gør vi nu? - Hvad er vores taktik og strategi."
En simpel løsning ville jo være at indse den fejlagtige beslutning - genindføre tvungen braklægning - glæde os de næste 10 år - og så juble over i det mindste næsten at være tilbage hvor vi startede!
Der er dog noget der siger mig at politik ikke fungerer på den måde... 
|
|
Kommentér
|
 Mikael Eg Andersen
|
#6 Kommentar postet d. 20-04-09 kl. 10:50. Emne: "Den største naturkatastrofe i Danmark"
|
De omlagte brakmarker, som havde udviklet sig til kulturlandskaber af bevaringsværdig karakter må da relativt hurtigt kunne genskabes.
Braklægningsordningen trådte så vidt jeg husker i kraft med vækstsæsonen 1993, så der kan maksimalt være tale om -den med naturens alen- ultrakorte periode på 15 år, inden der på ny er tilvejebragt den ønskede fauna.
Sandsynligvis kan det gå endnu hurtigere, når man målrettet går efter et specifikt kulturlandskab i stedet for EU''s med-bind-for-øjnene brakplejeregler.
Lad så blot nogle politikere genere hinanden; men opgaven med at genskabe ER da efter min bedste overbevisning overkommelig.
Det er vigtigt ikke at forherlige EU''s brakordning:
Det var slåning med deraf følgende massemord på agerens jordrugende arter samt harekillinger og rålam.
Det var forbud mod forekomst af øer med f.eks nælder og og tidsler til stor skade for sommerfugle og insekter. Det var standardbehandlinger og tåbelige jordbehandlingsrestriktioner som i praksis spærrede foranlæggelse af insektvolde.
O. S. V....
Hvis nogen af jer derude har en Gud, så bed til ham om at EU-brakken ALDRIG genindføres.
-Og hvis så alle naturfolk gik ud til en landmand eller to i deres område og tog en snak om de arealer, hvor der realistisk kunne skabes denne eller hin landskabstype. Så var meget nået uden overhovedet at komme i lommen på det politiske system.
(Undskyld; det blev lidt langt.)
|
|
Kommentér
|
|
|