| Del
|
Forum -> Padder og krybdyr
-> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde
|
Henrik Bringsøe
Artskoordinator
|
Øgler på Mols ultimo august 2009 (Læst 913 gange) Postet d. 13-09-09 kl. 07:11
|
Da vi havde vores hyggelige og udbytterige Fugleognatur-weekend på Molslaboratoriet i slutningen af august, koncentrerede jeg mig særligt om krybdyr og padder - hvilket næppe kan overraske nogen!
På Mols var øglerne fint repræsenteret, idet alle tre danske arter var almindelige. Da jeg fik fotograferet flere stålorme, markfirben og skovfirben, vil jeg gerne præsentere nogle af mine billeder og knytte nogle kommentarer til dem.
Jeg lægger ud med vores slangeagtige øgle, der fører en noget skjult tilværelse, nemlig stålormen, der er almindelig i Mols Bjerge.
Foto: Henrik Bringsøe
|
|
Kommentér
|
Henrik Bringsøe
Artskoordinator
|
#1 Kommentar postet d. 13-09-09 kl. 07:22. Emne: Øgler på Mols ultimo august 2009
|
Stålormen har en lang hale, der i hel stand er længere end hoved + krop (i hvert fald hos voksne individer). Firben har endnu længere hale, hvorimod den er kort hos slanger og blot udgør 10-30% af totallængden.
Men en stålorms hale kan let smides, hvilket dog varierer fra det ene dyr til det andet. Jeg finder det pokkers ærgerligt, hvis vi fanger en stålorm, og den lange kraftfulde hale brækker af. Derfor samler jeg kun en stålorm op, hvis jeg kan få fat oppe ved hovedregionen. Der er klar tendens til, at hvis vi griber den langt nede på kroppen, vil den i højere grad øjne chancen for at slippe væk fra os, og så kan den blive mere "desperat" for at nå det sidste stykke ud i friheden og således også benytte tricket med at afkaste halen! Det kan den f.eks. også gøre, selvom vi slet ikke tager fat i halen!
.jpg)
Foto: Henrik Bringsøe
|
|
Kommentér
|
Henrik Bringsøe
Artskoordinator
|
#2 Kommentar postet d. 13-09-09 kl. 07:25. Emne: Øgler på Mols ultimo august 2009
|
Et nærbillede af en stålorm. Også hovedet adskiller sig markant fra et slangehoved. Jeg vil ikke gennemgå alskens anatomiske og morfologiske træk, men vil blot sige, at det "bare" virker mere øgleagtigt!
Foto: Henrik Bringsøe
|
|
Kommentér
|
Henrik Bringsøe
Artskoordinator
|
#3 Kommentar postet d. 13-09-09 kl. 07:38. Emne: Øgler på Mols ultimo august 2009
|
Vi kan finde stålorme overalt i Mols Bjerge, men det kan være svært at gå ud og finde dem på kommando! De er ikke solelskende ligesom vores to firben, men vil i dagtimerne typiske være skjulte. Her kan vi være heldige at finde dem under sten, rødder og alt muligt skrammel. Således fandt jeg på Molslaboratoriet én under en stor tung jerngenstand, som vel var en mellemting af en jernstang og en jernplade. Men den smuttede ud i det høje græs, hvor jeg ikke turde gribe den, da jeg let kunne have fået fat i halen.
Vi kan også se dem liggende fremme, men så vil de ofte befinde sig på lidt mere skjulte steder, f.eks. mellem vegetationen, hvor de er på jagt efter nøgensnegle og alle mulige invertebrater, der ikke er for hurtige.
Hedelandskab er en også habitat, hvor vi kan finde stålorme. Men jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg selv anbragte netop denne stålorm ved den farvestrålende lyng, så jeg kunne få et anderledes billede af kalorius!
På vores F&N-weekendtræf fandt vi i hvert fald tre stålorme (to blev fanget plus den tredje, som jeg kun så). Men der kan da sagtens have været flere, som jeg ikke hørte om.
.jpg)
Foto: Henrik Bringsøe
|
|
Kommentér
|
Henrik Bringsøe
Artskoordinator
|
#4 Kommentar postet d. 13-09-09 kl. 07:45. Emne: Øgler på Mols ultimo august 2009
|
En meget forskel øgle er markfirbenet, som trives vældig godt i Mols Bjerge, hvor der er masser af egnede levesteder. Dog ikke lukket skov, da det foretrækker mere lysåbne habitater. Mols har udpræget sandede jorder eller decideret sandjord, hvilket er karakteristisk for artens levesteder. Her finder dens svenske populærnavn ganske passende: "Sandödla". Men "markfirben" siger da også en del om de åbne levesteder.
Der blev blandt ekskursionsdeltagerne fundet særligt mange ungdyr, som vi kan opleve om sensommeren og efteråret. Voksne er lettest at observere om foråret.
Denne lille fyr fandt vi allerede om torsdagen (27. august), idet vi var en håndfuld, der tog halvanden dag ekstra på Mols. Det var i grusbunken, hvor der blev gravet lige ved bygningerne.
Foto: Henrik Bringsøe
|
|
Kommentér
|
Henrik Bringsøe
Artskoordinator
|
#5 Kommentar postet d. 13-09-09 kl. 08:00. Emne: Øgler på Mols ultimo august 2009
|
Vi så tre små markfirben, der løb "planløst" omkring i grusbunken. Jeg tror, at de har været fra samme kuld, og at de var klækket fra æggene den 27. august! De var tynde og havde næppe spist deres første måltid endnu, og de var stort set lige store. Jeg målte én af ungerne: Hoved + krop 27 mm, hale 33 mm, total 60 mm.
Selvom firbenunger "fjoller" meget mere omkring end de voksne, så vil de ikke bryde sig om at rende rundt i de åbne grusbunker, men de vil opsøge lidt vegetation, hvor de kan være i lidt mere sikkerhed. Dette er en anden grund til, at de sandsynligvis lige er kommet ud af æggene og har set dagens lys.
Når æggene lægges i relativt lysåben sandjord eller grus, vil der ske en god solopvarmning af dette substrat, og æggene udruges hurtigere. Markfirbenet er en varmekrævende art, og Danmark ligger tæt på dets nordgrænse.
Foto: Henrik Bringsøe
|
|
Kommentér
|
Michael S. Jensen
Moderator
|
#6 Kommentar postet d. 13-09-09 kl. 09:20. Emne: Øgler på Mols ultimo august 2009
|
Hej Henrik
Mvh Michael
|
|
Kommentér
|
Henrik Bringsøe
Artskoordinator
|
#7 Kommentar postet d. 13-09-09 kl. 09:52. Emne: Øgler på Mols ultimo august 2009
|
#6 Tak, Michael. Ja det var godt, at vi også havde gode muligheder for herpetologiske udfoldelser!
Tilbage til markfirbenene...
Der var også mange af sæsonens unger, der var noget ældre og mere veletablerede i deres habitater. Jeg kunne godt lide at snuse omkring på den lille hede et par hundrede meter øst for Molslaboratoriet. Det må være en del af området, der kaldes Lyngjorden, hvor der dog er også megen nåleskov.
Specielt i de sene eftermiddagstimer fik jeg gode oplevelser dér, når den lave sol varmede f.eks. lyngen op. Det varme lys i en sen eftermiddagstime eller hen mod aftenstide er simpelthen ideelt til fotografering!
Det var netop på sådan en lille tur, at jeg nød synet af 2-3 markfibenunger, der skulle have lidt solopvarmning efter dagens bygevejr.
Det er ikke så svært at skelne markfirbenunger fra skovfirbenunger, idet de er lysebrune, har hvidlige øjenpletter, er kraftige byggede, og så bemærker vi også på dette billede den relativt store øreåbning.
Endskønt markfirbenet er meget mere varmekrævende end skovfirbenet, så formår det ofte at sætte to kuld unger i verden på én sæson. Det er næsten sikkert, at dette individ har tilhørt det første kuld, men nu er det jo ingenlunde sikkert, at dens moder har produceret kuld nr. 2!
Jeg kunne derimod forestille mig, at de tre nyudklækkede unger fra grusbunken (#4-5) har været fra en huns andet kuld.
.jpg)
Foto: Henrik Bringsøe
|
|
Kommentér
|
Henrik Bringsøe
Artskoordinator
|
#8 Kommentar postet d. 13-09-09 kl. 10:11. Emne: Øgler på Mols ultimo august 2009
|
Lørdag formiddag, dvs. den 29. august, stod Torben Hvid og Jesper Vingtoft i spidsen for en tur til Lushage på Helgenæs. Det var en blæsende formiddag, men der var dejligt læ på de stejle østvendte skrænter. Her var flere markfirben fremme for at sole sig, og de var ikke sky.
PÅ dette første billede bevæger Kim Petersen sig helt tæt på en hun, der soler sig nede i græsset!
Ekskursionens øvrige deltagere vra Grethe Leerbech og Jesper Lund.
Foto: Henrik Bringsøe
|
|
Kommentér
|
Henrik Bringsøe
Artskoordinator
|
#9 Kommentar postet d. 13-09-09 kl. 10:18. Emne: Øgler på Mols ultimo august 2009
|
En han af markfirben på en af Lushages stejle østvendte skrænter. Bemærk, at de stærke grønne farver er væk, da ynglesæsonen for længst er overstået. På et tidspunkt har denne han vist mistet halen, som er regenereret.
Foto: Henrik Bringsøe
|
|
Kommentér
|
|
|
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares