Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

25. september 2009

Lidt om livets udvikling her på Jorden

Lidt om livets udvikling her på Jorden.

Denne artikel er stykket sammen udfra nyere resultater fra frontforskningens verden.

Jorden skulle være ca. 4,56 milliarder år gammel og geologisk set var der liv her på Jorden forbløffende hurtigt og byggestenene til livet er muligvis bragt hertil af Kometerne.

De livsytringer som bliver så flittigt registreret her på Fugle og Natur er dog for det meste fremkommet indenfor de sidste 1,2 milliarder år.

I de forudgående 2,5 milliarder år levede der mest encellede bakterier uden cellekerne (bakterier kunne dog danne mikrobielle måtter) og prokaryoter, som efterhånden udviklede sig til enkeltcellede eukaryoter med cellekerne, som så siden havde held til at udvikle sig til Planter og Dyr og Svampe.

Cyanobakterierne havde meget tidligt held til at opfinde fotosyntesen og disse cyanobakterier dannede så kloroplaster, i forbindelse med at eukaryoterne også udviklede sig til planter.

De enkeltcellede eukaryoter havde for 1,2 milliarder år siden held til at udvikle den første komplekse flercellede livsform, man har kendskab til (Bangiomorpha), men som man nu er inde på, så krævede det, at det først måtte lykkes for eukaryoterne at udvikle et nyt og mere kompliceret livsmaskineri, kendt som Alternativ Splejsning.

(Her må man forstå, at det drejer sig om revolutionerende nyt fra frontforskningens verden, et helt nyt syn på sagen, som måske endnu ikke har fundet sin endelige form).

Man har nu fået den ny tanke, at der måske måtte forløbe det uhyre tidsrum af over 2,5 milliarder år før eukaryoterne fik mulighed for at udvikle sig til højerestående liv her på Jorden, simpelthen på grund af mangel på dette maskineri.

Maskineriet består i korthed af den gode gamle Splejsemaskine fra tidernes morgen, som meget nu tyder på, at den for 1,2 milliarder år siden, er blevet udbygget med et RNA baseret regulerings-system, et system som nu synes at være nøglen til den udvikling og evolution, som efterfølgende fandt sted og det ville bestemt hjælpe med til at forklare Den Kambriske Eksplosion ud i fremkomsten af et eksplosivt væld af nye livsformer for 525 millioner år siden.

I forbindelse med at eukaryoternes kompleksitet øges, fra prokaryoter til enkeltcellede eukaryoter til planter og svampe og dyr og op til mennesket, så øges indholdet i cellerne af DNA, som der ikke bliver fremstillet proteiner udfra, hvorfor dette DNA hidtil er blevet betragtet som gammelt ragelse, men ifølge det nye syn på sagen, kan dette DNA nu måske forårsage RNAs med direkte reguleringsfunktioner.

I mennesket bliver der fremstillet omkring 90 000 forskellige proteiner, så i tiden før menneskets arvemasse var endelig kortlagt, var der nogle, der ifølge den hidtidige viden (et gen, et protein), som mente, at så måtte vi måske også have helt op til 153 000 gener, men overraskende nok viste det sig sluttelig, at vi i virkeligheden kun har færre end 25 000 gener.

Vi må alså gøre ualmindelig god brug af de forholdsvis få gener, vi har til rådighed og her er det, at det nye maskineri, kaldet Alternativ Splejsning, kommer ind i billedet, et maskineri som gør, at genernes informationer i komplekse organismer kan blive aflæst på forskellig vis, hvilket muliggør specifikationen af to eller flere proteiner ud fra det samme gen.

For 600 - 580 millioner år siden søgte det første to-sidede dyr efter føde på havbunden. Den blev fundet i Kina, var udstyret med en skal og var på størrelse med et punktum. Sådan startede det, som siden blev til os, ifølge det man ved idag.

De skriver om dem, at disse mikroskopiske fossiler er forbløffende komplekst opbygget og at de udgør nærmest et skolebogs-eksempel på to-sidede dyr, inklusiv de tre forskellige vævstyper af hudlag samt et fordøjelses-system.

De navngav deres fund Vernanimalcula, som betyder "lille forårs dyr". Dette navn refererer til den lange forudgående vinter, da hele jordkloden var mere eller mindre nediset i et meget langt tidsrum.

Dette er blot lige essensen af de ny resultater, emnet er meget mere omfattende og spændende og der kan som tidligere nævnt stadig dukke nyt op fra frontforskningens verden.

Litteraturhenvisning:

The Alternative Genome - Scientific American april 2005. www.scientificamerican.com/article.cfm

The Hidden Genetic Program of Complex Organisms - Scientific American oktober 2004. www.scientificamerican.com/article.cfm

The Early Evolution of Animals - Scientific American august 2005. www.scientificamerican.com/article.cfm


De senest indberettede arter i Naturbasen: