Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp | Naturbøger
fyld
29. juli 2014
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Forum -> Køb og salg -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Lars Jørgen Grønbjerg
Erfaringer med internet-køb i USA søges (Læst 4555 gange) Postet d. 20-10-09 kl. 22:45
Hej

Dollaren er i lav kurs pt. og det er jo fristende at se på USA''ske priser på objektiver og andet grej.

Men er der noget med man bliver flået i told og afgift ved import from overthere, eller kan det stadig være en rigtig god handel??

Hvordan er reglerne?? Og har nogle af I læsere her praktiske erfaringer at dele ud af??

Mvh Lars Jørgen

Kommentér

Ole Post
#1 Kommentar postet d. 20-10-09 kl. 22:50. Emne: Erfaringer med internet-køb i USA søges
Hej Lars

For et par år siden købte jeg en bog hos Amazon, USA.

Det var ikke så smart, fordi jeg kom til at ikke kun betale told, men også en ret stiv afgift for at toldvæsenet behandlede mit køb.

Det havde været billigere, om jeg havde købt samme bog hos Amazon, UK og kun skulle betale forskellen mellem dansk moms og deres VAT.

Eller .. som var tilfældet ved mit sidste bogkøb i England, slet ingen told og afgift.

De venligste hilsener

Ole Post

Kommentér

Anders Tvevad
#2 Kommentar postet d. 21-10-09 kl. 02:22. Emne: Erfaringer med internet-køb i USA søges
- se linket HER

Det kan nemt blive en dyr affære med tillæg af evt. kreditkortgebyr + forsendelse + evt. told + 25% moms + Post Danmarks gebyrer (for toldbehandling, momsbehandling, pakkehåndtering, udlevering samt sikkert også snart gebyr for gebyret og gebyrafgift og gebyrafgiftstillæg osv.).

Så alt i alt er det meget nemmere og prisen meget mere gennemskuelig (omend måske ikke lavere) ved EU-køb.

Kommentér

Lars Jørgen Grønbjerg
#3 Kommentar postet d. 21-10-09 kl. 06:00. Emne: Erfaringer med internet-køb i USA søges
Tak for svarene, Ole og Anders

Fra SKATs hjemmeside dette citat om told-satser:

Fotoapparater til film: 4,2 procent

Digitale kameraer til optagelse af enkeltbilleder og eventuelt korte videosekvenser: 0

Digitale videokameraer: 4,9/12,5 procent

Som jeg forstår det er der altså ikke told på "almindelige" digitalkameraer. Men hvad så monstro på objektiver??

Nå, men det var præcis kommentarer som jeres jeg efterspurgte, så min foreløbige konklusion går i retning af "forget it!" - og kig så f.eks. til Storbritannien i stedet.

Noget andet kunne gælde om man gjorde sig indkøb på en rejse over "Dammen", for med mindre man bliver taget i tolden kan det vel lade sig gøre at supplere med et prisbilligt glas eller to på den måde??!!

Mvh Lars Jørgen

Kommentér

Ole Nielsen
#4 Kommentar postet d. 21-10-09 kl. 11:10. Emne: Erfaringer med internet-køb i USA søges
Hej Lars.

Jeg ville satse på England.

- se linket HER

Mvh.

Ole

Kommentér

Kim Biledgaard
#5 Kommentar postet d. 21-10-09 kl. 11:16. Emne: Erfaringer med internet-køb i USA søges
Køb indenfor EU''s grænser, hvis det overhovedet er muligt! Tyskland eller England - sidstnævnte er ret god pt fordi pundet ikke er så tungt for øjeblikket.

Smugle nyt fotoudstyr ud fra USA? Det kan vel nok lade sig gøre, og hvis man godt kan lide at leve farligt, så er det da lige sagen

Kommentér

Bo Skelmose
#6 Kommentar postet d. 21-10-09 kl. 13:29. Emne: Erfaringer med internet-køb i USA søges
Du kan også risikere at varene sendes fra et helt andet land. Jeg har handlet en del med et firma på New Zeeland som er vildt billigt - men varene kan ligeså godt blive sendt direkte fra producenten i USA, Kina eller andre steder. Mit dyreste køb var et køb i Canada: en metal -bund-plade til mit kamera som kostede 1200kr. - inden jeg havde den i hånden kostede den 2500kr......

Jeg har netop fået en LED lampe - bestilt i USA og leveret fra Kina - såvidt jeg kan læse toldpapirene er der ikke told på den - men sikkert "handling" omkostninger som jeg får en regning på senere...

Jeg skulle have 2 men turde kun købe ''en af gangen for at se hvor dyrt det bliver - men det er slet ikke sikkert den får samme toldbehandling næste gang alligevel.

Kommentér

Erik Jensen
#7 Kommentar postet d. 21-10-09 kl. 20:20. Emne: Erfaringer med internet-køb i USA søges
hej.

du skal regne med mindst 33% alt inclusiv dog kan du blive opkrævet fra post dk 150,00 kr.

7,6% på fotoudstyr. De 25% moms skal du betale ved al handel over 80kr.

håber du kan bruge dette her.

mvh Erik.:

Kommentér

Erik Jensen
#8 Kommentar postet d. 21-10-09 kl. 20:27. Emne: Erfaringer med internet-køb i USA søges
hej Lars Jørgen.

ja jeg sappede lige lidt videre og hvis jeg kan få det her ind kommer der en ordentlig smøre med et regnstykke så du kan se hvad de render op i.

mvh Erik

Til forsiden Nyhedsmail Kontakt Om os Links Presse A-Å

Borger Virksomhed Rådgiver

Hjælp - Vejledninger og pjecer

Vis udskrift

Andre versioner af vejledningen

Mest besøgte sider

Søg indenfor "Internethandel for private"

Internethandel for private

Fold hele indholdsfortegnelsen ud

Indledning

Køb i Danmark

Generelt om køb i udlandet

Køb i andre EU-lande

Køb i ikke-EU-lande (tredjelande)

EU-lande

Punktafgiftspligtige varer

Varer og ydelser

Varebestemmelser

Her står du: Vejledninger til Borgerne > Internethandel for private

Køb i ikke-EU-lande (tredjelande)

Version: Internethandel for private (Gældende fra den 30. april 2008)

--------------------------------------------------------------------------------

Yderligere oplysninger - klik her.

--------------------------------------------------------------------------------

Serienummer P nr. 23

Version 1.8 digital,

ISBN-nummer 978-87-7059-379-3

Dokumenttype Vejledning til borgere

Overemner-emner Generelt om punktafgifterEnergi og kuldioxidMiljøafgifterTobak mv.Øl, vin, spiritus og mineralvandGlødelamper og elek. sikringer

--------------------------------------------------------------------------------

Varer

Køber du en vare i et land uden for EU, fx USA, skal du som hovedregel betale told og dansk moms til SKAT ved indførslen. For visse varer skal du også betale punktafgift. Hovedreglen er, at når en vare er belagt med punktafgift i Danmark, skal du betale punktafgift ved indførslen.

Ved indførsel af varer af ringe værdi skal der dog ikke betales told, moms og eventuel punktafgift. Du skal således kun betale told, hvis hele forsendelsens værdi overstiger 22 EURO (ca. 165 kr.). Du skal betale moms og punktafgift, hvis forsendelsens værdi overstiger 80 kr. Fritagelsen gælder ikke for spiritus, vin, øl, parfume og toiletvand samt tobaksvarer, dvs. cigaretter, cigarer, cerutter, cigarillos og røgtobak.

Varer, der sælges via internet, annonceres typisk til en pris uden told, moms, punktafgift og eventuel fragt. Det betyder med andre ord, at den samlede varepris kan beregnes som den annoncerede pris, tillagt transportomkostninger, told og moms og eventuelt punktafgift.

Du skal være opmærksom på, at tolden ikke er ens for alle varer - enhver vare har sin egen varekode (toldtarifposition) og dermed ofte en forskellig toldsats.

Inden du bestiller varer, bør du derfor kontakte SKAT, der vejledende kan orientere om den toldsats, der gælder for den vare, du påtænker at købe.

Eksempelvis udgør tolden for cowboybukser for tiden 12 pct. af varens værdi.

Tolden beregnes af varens pris med tillæg af transportomkostninger. Den danske moms er på 25 pct. og beregnes af varens pris, tillagt transportomkostninger, toldbeløbet og eventuel punktafgift.

Eksempel på beregning af told og moms

A bestiller et par cowboybukser via internettet hos et firma i USA. Bukserne sendes til A og bliver fortoldet i juni 2007, hvor omregningskursen (toldkursen) for dollars (USD) er 552,44.

Pris ifølge faktura 45 USD 248,60 kr.

+ fragtomkostninger 160,00 kr.

= toldværdi: (248,60 kr. + 160,00 kr.) 408,60 kr.

Told: 12 pct. af 408,60 kr. 49,03 kr.

+ moms: 25 pct. af (408,60 kr. + 49,03 kr.) 114,41 kr.

A skal i alt betale told og moms 163,44 kr.

I visse tilfælde må du også regne med omkostninger til speditør eller lignende for at få toldbehandlet forsendelsen. Du bør i øvrigt være opmærksom på, at udgiften til fragt for de lidt tungere varer kan være mindst lige så stor som den pris, du skal betale for varen.

Told, moms og eventuelle punktafgifter skal være betalt, inden du får varen udleveret fra Post Danmark A/S, kurerpostfirma eller lignende.

Har du modtaget told- eller afgiftspligtige varer, der ved en fejltagelse ikke er blevet registreret hos SKAT, skal du kontakte SKAT. Se kontaktmuligheder her

Ydelser

Computerrogrammer og lignende, som du køber i lande uden for EU og downloader fra nettet, er toldfrie. Der skal som hovedregel betales moms af ydelsen. Forpligtigelsen påhviler den udenlandske leverandør.

Returnering af varer

HVis du skal returnere varer, har du mulighed for at få tilbagebetalt told og afgifter i følgende omfang:

Samtlige varer returneres

Hvis du returnerer samtlige varer til leverandøren, kan du få tilbagebetalt told og afgifter, som du betalte ved varernes modtagelse. I dette tilfælde skal du skriftligt anmode SKAT om at tilbagebetale told og afgifter inden 3 måneder efter, at du har modtaget varerne. Se kontaktmuligheder her.

Din anmodning skal være vedlagt toldkvittering og dokumentation for, at varerne er udført, fx postkvittering, samt dokumentation fra leverandøren om, at du har fået købsbeløbet tilbage.

Nogle af varerne returneres

Hvis du vil returnere nogle af varene, kan du kun få tilbagebetalt told og afgifter, hvis varerne enten ikke svarer til bestillingen eller er behæftet med fejl eller mangler.

Du skal skriftligt anmode SKAT om at tilbagebetale told og afgifter senest 12 måneder efter at varerne er indført. Se kontaktmuligheder her.

Din anmodning skal være vedlagt toldkvittering samt skriftlig accept fra leverandøren om, at de leverede varer enten ikke svarede til bestillingen eller var behæftet med nærmere angivne fejl eller mangler.

Når SKAT har behandlet din anmodning, vil du modtage nærmere oplysning om, hvordan du skal forholde dig i forbindelse med returnering af varerne til leverandøren.

I tvivlstilfælde bør du altid kontakte SKAT. Se kontaktmuligheder her.

Tilbage Til Top



Kommentér

Ole Andersen
#9 Kommentar postet d. 27-10-09 kl. 23:10. Emne: Erfaringer med internet-køb i USA søges
Jeg har lige handlet lidt i USA. Min kone fandt et 6-dages ophold for 4.000 kroner incl. nøjsomt hotel og rejsen.

I 1973 kostede en discount t/r - blot flyrejsen med Icelandair - kr 4.500, og det var billigt dengang!

Må jeg minde om Mark Twain, som sagde, at der var to slags mennesker - dem som giver problemerne svømmeundervisning, og dem som drukner dem.

Gode Flash Cards på 16 GB koster pt. 115 Dollars. Går man efter bedre kameraer og optikker, er der selvfølgelig penge at spare for alvor.

Gør dine køb i de store fotoshops, som er kendt for sine store og stabile annoncer, f.eks. B&H Photo - Verdens største fotobutik bemandet med ortodokse jøder. Selve besøget er rejsen værd!

Man får, hvad man beder om, til den rigtige pris.

Lader man sig lokke indenfor hos plattenslagerne på Broadway f.eks. bliver man snydt - og vil resten af opholdet føle sig usikker på, om fototasken stadig indeholder, hvad den gjorde, før man gik ind i butikken...

Køber man dyrere grej, behøver man selvfølgelig ikke at provokere tolderne med synet af 3-6 store æsker. Efterlad pap og flamingo på hotelværelset i selskab med et par Dollars til rengøringen.

Mvh. Ole

Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Google
 
Web www.fugleognatur.dk
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Rettigheder | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator