Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp | Naturbøger
fyld
30. maj 2016
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Artikler -> Lokalitetsbeskrivelser

Denne beskrivelse er en

WIKI

som alle kan redigere

Søndersø (Furesø, Hovedstaden) (Læst 14795 gange) Postet d. 16-03-2010 kl. 18:45

Foto: Ole Bidstrup
Områdebeskrivelse
Søndersø ligger lidt sydvest for Værløse by. Dens areal er på 123 ha. og dens største dybde er 7,8 meter. Vest for søen ligger Værløse Flyveplads og østfor ligger Hareskovene m.v. Syd for søen er der endnu åbent terræn og landbrugsland.

Søen afvandes af Tibberup Å, der tilføres Søndersø vand ved udløb dens sydvestende. Tibberup Å løber ud i Værebro Å, og derfra føres vandet til Roskilde Fjord.

Søen og dens nærmeste omgivelser samt store arealer syd for den ejes af Københavns Energi (tidligere Københavns Vandforsyning) som har en meget betydelig indvinding af drikkevand ved søens bredder. Københavns Energis driftsbygninger ligger på det flade areal syd for søen, og også ved østbredden.

På nord- og vestsiden er der skovklædte skrænter tæt ved søbredden. På øst- og især på sydsiden er terrænet ret fladt.

Vandstanden i Søndersø blev sænket ca. 2 meter i 1865, hvorved søens areal blev indskrænket betydeligt. Store arealer - først og fremmest syd for den nuværende sø - blev tørlagt. Senere blev forskellige eksotiske græsblandinger udsået på de tørlagte arealer; de indeholdt mange for Danmark dengang nye eller relativ ukendte arter, og man kunne i mange får finde mange usædvanlige planter omkring Søndersø. - Der er ikke mange rester tilbage af denne eksotiske flora; lidt findes dog stadig, især ved fældningsbassinerne ved søens sydvesthjørne.

Klik her for kort og billeder fra lokaliteten.


Naturtype
Langs bredderne: Gammel løvskov (nordbredden og østbredden), halvgammel, delvis selvsået løvskov (vestbredden og sydbredden), pilekrat og rørskov (har størst udstrækning ved sydbredden), elleskov, askeskov, askevældmose.

Selve søen: Middelnæringsrig, ret ren ferskvandsø med ret udbredt submers vegetation, limnisk rørsump af Tagrør, Sø-Kogleaks, Blågrøn Kogleaks, Strand-Kogleaks m.v.



Foto: Ole Bidstrup



Dyr og planter
Der yngler en del svømmefugle ved søen, i træktiderne og om vinteren ses en del andefugle m.v. - Undertiden ses Fiskeørn ved søen.

De gamle egetræer m.v. ved nordbredden ser ud til at være opholds- og ynglesteder for en del flagermus. - Bl.a. skal Troldflagermus forekomme.

Ved den limniske rørsump langs vestbredden yngler Butsnudet Frø, Spidssnudet Frø og Grøn Frø samt Skrub-Tudse.

Der fiskes en del i søen, og der formodes at forekomme almindelige arter Som Gedde, Sandart, Aborre o.s.v.
Der er en ret artsrig skovbundsflora langs nordbredden og ved østenden med almindelige skovplanter som Gul- og Hvid Anemone, Desmerurt, Sildig Skovhejre m.v.

Ved vestbredden har der været en lille forekomst af Foldfrø i et tørt pilekrat, men denne sjældne plante er ikke set her siden 2007. Foldfrø er iagttaget enkelte steder i gammel løvskov ved nordbredden frem til ca. 1988.

Ved Bassinerne mod sydvest forekommer en del eksotiske arter og rigkærsarter: Svinesennep, Sorthoved-Knopurt m.v., Forskelligbladet Tidsel, Hjertegræs, Kødfarvet Gøgeurt (i alt fald tidligere), Blågrøn Star m.v. Forskelligbladet Tidsel er sandsynligvis oprindelig. Et sted ved sydbredden findes en stor bevoksning af Bakke-Stilkaks, sandsynligvis stammende fra de tidligere udsåede eksotiske frøblandinger. I en lille mose umiddelbart syd for søen vokser en stor bestand af Saracensk Brandbæger.

Tørre arealer ved sydbredden har mere eller mindre overdrevskarakter med arter som Dunet Vejbred, Tidlig og Udspærret Dværgbunke, Blåmunke, Fåre-Svingel, Guldhavre, Læge-Baldrian m. fl.


Se observationer fra lokaliteten her.


Limonia phragmitidis (Limonia phragmitidis) fra lokaliteten. Foto: Ole Bidstrup



Adgangsforhold
Der er adgang til søens omgivelser ad et offentligt stisystem. - Man må ikke færdes på søen uden tilladelse fra Københavns Energi; der findes dog en sejlklub med bådhus m.v. ved søens østende.



Observationssteder
Der er ikke så mange steder, hvor der er godt udsyn over søen. Bedst er udsynet oven for skrænterne ved søens vestende og fra de østlige og sydøstlige bredder.



Andre oplysninger
Mogens Thornberg har i en artikel i Flora og Fauna i 1967 beskrevet floraen omkring Søndersø og daværende og tidligere fund af eksotiske arter fra de udsåede frøblandinger. Han beskriver også vældmoser med Vibefedt etc. og den tidligere usædvanlige flora på skrænterne nord for søen med arter som Due-Skabiose m.v. - Siden Thornbergs artikel er Søndersøs omgivelser blevet meget mere tilgroede, og de fleste af de eksotiske og sjældne elementer forsvundet, måske bortset fra ved "Bassinerne" ved sydvesthjørnet af søen.


Kilder:

Rapport nr. 30: Botanisk Overvågning 1996 i Værløse, Ballerup, Ledøje-Smørum, Tårnby og Dragør - Poul Evald Hansen (Amphi Consult) - Københavns Amts Teknisk Forvaltning.


Skrevet af Poul Evald Hansen, senest redigeret af Thomas Holm. Historik (denne beskrivelse) | Historik (alle)

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Tilpasset søgning
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator