Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp | Naturbøger
fyld
22. oktober 2014
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Artikler -> Lokalitetsbeskrivelser

Denne beskrivelse er en

WIKI

som alle kan redigere

Gentofte Sø & Insulinmose (Gentofte, Hovedstaden) (Læst 1991 gange) Postet d. 21-04-2010 kl. 11:53
Områdebeskrivelse
Det vigtigste sted i Danmark for biologisk mangfoldighed er i naturområderne i og omkring København! Denne noget overraskende konstatering er et af resultaterne af den nyeste forskning ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet. Centrets forskning viser at hvis man sammenholder mønstre af artsrigdom af fugle og andre arter med mønstre af befolkningstæthed, er der sammenfald. Det vil sige at steder med størst biodiversitet samtidig er de områder hvor mennesket også er i størst antal. Dette mønster har vist sig at være gældende for alle regioner af verden fra Afrikas til Europa og i Danmark.

Helt i tråd hermed er Gentofte Sø og Insulinmosen (Brobæk Mose) et fascinerende naturområde der rummer mange naturtyper, arter og processer, både almindelige og sjældne, selv om det ligger 8 km fra Københavns centrum og klos op af én af landets mest befærdede motorveje.

Lokaliteten er det største sammenhængende vådområde i Gentofte Kommune. Området er af meget stor biologisk, rekreativ og æstetisk værdi. Gentofte Sø er således blandt landets 10 reneste søer over 20 ha, og hele området er udpeget som et internationalt naturbeskyttelsesområde (habitatområde)

Området har desuden en spændende kulturhistorie som er tæt forbundet med dets naturhistorie, se følgende historiske oversigt:

Mellem 5400 og 3900 fvt.: En boplads fra Ertebøllekultur på randen af området

Mellem ca. 500 fvt. og 800 evt.: En køkkenmødding fra jernalderen i området

1164: Bynavnet Gentofte nævnes første gang, i formen Giafnetofth; ordets første del kommer af et gammelt navn på søen med betydningen "den givende"

1186: Absalon overdrager Gentoftegård (inkl. søen) til kirken

1537: Gentoftegård (inkl. søen) kommer tilbage til kongen i f.m. reformationen

ca. 1580: Frederik II begynder at indvinde drikkevand fra søen til København ved at videreføre søens sydlige tilløb, Ellebækken, mod syd

1672: Gentoftegård (inkl. søen) bortforpagtes til private

1681: Søen karakteriseres som den betydeligste kilde til hovedstadens vandforsyning

1692: Søens oprindelige afløb mod nord afskæres med en dæmning for at sikre vandforsyningen til København

1709: Vangede Kilde opdages

1724: Ludvig Holberg karikerer tilstrømningen til Vangede Kilde i skuespillet Kilde-Reysen

1744: Lindealléen på søens østside plantes

1765: Som led i udskiftningen kommer mosen - med sit hidtidige navn Rørmose - ind under Vangede Brogård

1795: A. Mitchell etablerer strømpefabrikken på søens østbred

1799: Søens grænse mod mosen samt dens flodemål fastsættes ved en åstedsforretning

1837: Frederik VI lader milepælen ved søens sydende opstille

1850: Iapetus Steenstrup indsamler dyreknogler m.m. frigjort under tørvegravning i Vangede Brogårds Mose

1858: Området inddrages i Københavns befæstning under navnet Søndre Oversvømmelse

1860: Staten overdrager retten til jagt og fiskeri til Københavns Kommune

1887: Københavns Kommune overdrager fiskeriretten til Lystfiskeriforeningen

ca. 1900: Gårdejer Fiehn på Brogården planter askeskoven Annas Skov i mosen

1907: Botanikerne E. Warming og C. Wesenberg-Lund undersøger mulighederne for at begrænse rørsumpens spredning i søen

1915: Søens rørbevoksede holme adskilles fra mosen ved gravning af en kanal langs den nuværende vestbred

1920: Gentofte Kommune etablerer Folkeparken på søens østside

1922: Københavns befæstning nedlægges

1925: Brobækken rørlægges opstrøms mosen

1928: Stianlægget på søens vestbred påbegyndes

1929: Nordisk Insulinlaboratorium (nu Novo Nordisk) påbegynder opkøb af mosen fra Brogården mhp. omdannelse til hospitalspark

1932: Stianlæggelsen på vestbredden afsluttes med etablering af pontonbroen. Græsningen i området ophører

1937: Villavejen Søbredden etableres på mosens vestside, og herfra anlægges kloakoverløb til området

1946: Regnvandsbassinet ved Brogårdsvej anlægges

1949: Nordisk Insulinlaboratorium opkøber Brogårdens sidste dele af mosen

1959: Søens funktion som drikkevandsreservoir for København ophører

1962: Folkeparken fredes

1971: Nordisk Insulinlaboratorium ansøger om tilladelse til udstykning af mosen i 92 parcelhusgrunde

1973: Udvidelsen af Lyngbyvej skærer en ordentlig bid af området. Der rejses fredningssag for mosen

1979: Københavns Kommune påbegynder forsøg på at sælge søen til Gentofte Kommune

1981: Gentofte Kommune påbegynder høslæt af de tilgroede enge på søens vestside

1983: Gentofte Kommune overtager mosen ved et mageskifte med Novo Nordisk og navngiver den Brobæk Mose

1988: Mosen fredes

1990: Kommunen udgiver sin første plejeplan for området

1991: Søbreddens kloaksystem renoveres, og spildevandsoverløbene begrænses

1998: Området udpeges som EU-habitatområde

2012: Gentofte Kommune forhandler (stadig) med Københavns Kommune om overtagelse af søen

Klik her for kort og billeder fra lokaliteten.


Naturtype
Udpeget som habitatområde på baggrund af følgende naturtyper:
· Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger
· Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter og store arter af vandaks
· Vandløb med vandplanter
· Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand
· Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand
· Rigkær med højt kalkindhold i jordbunden
· Skovbevokset tørvemose
· Elle- og askeskov ved vandløb, søer og væld



Dyr og planter
Ynglefugle: Bl.a. lille lappedykker, toppet lappedykker, knopsvane, grågås, gråand, troldand, taffeland, musvåge, spurvehøg, vandrikse, grønbenet rørhøne, blishøne, natugle, gøg, stor flagspætte, landsvale, bysvale, sjagger, kærsanger, rørsanger, sivsanger, halemejse, sumpmejse, spætmejse, træløber, korttået træløber, skægmejse og dompap samt visse år skeand, lille flagspætte og lille gråsisken.

Af rastende trækfugle kan nævnes skarv, fiskehejre, rørdrum, pibeand, knarand, krikand, duehøg, tårnfalk, lærkefalk, mudderklire, svaleklire, skovsneppe, gul vipstjert og digesvale.
Der findes hele 7 arter af vildtvoksende orkidéer i området, hvortil kommer en udplantet art. Søen rummer et særdeles rigt plantesamfund af især kransnålalger, heriblandt stjernetråd.

Af pattedyr kan nævnes fem arter af flagermus, hare, dværgmus og ilder.

Lister over observerede arter i området inden for alle grupper af organismer, årsrapporter over observationer fra perioderne 1979-1983 + fra 1998 og frem, artikler om områdets kulturhistorie, og fredning m.m. samt turguide kan rekvireres hos forfatteren af denne beskrivelse.


Se observationer fra lokaliteten her.


Skov-gøgeurt (Dactylorhiza maculata ssp. fuchsii) fra lokaliteten. Foto: Peter Nyholm Christensen



Adgangsforhold
Der er fri adgang overalt på lokaliteten, bortset fra holmene i søen. Lokaliteten nås let fra de omgivende veje Brogårdsvej, Gentoftegade og Lyngbyvej.



Observationssteder
Der er ingen tårne, men god udsigt bl.a. fra en udsigtsbro ca. midt på søens østside, nedenfor Mitchellsstræde



Andre oplysninger


Skrevet af Jan Larsen, senest redigeret af Thomas Vikstrøm. Historik (denne beskrivelse) | Historik (alle)

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Google
 
Web www.fugleognatur.dk
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Rettigheder | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator