|
|
|
Guide til artbestemmelse af svampe via forummet
Folk giver tit for få eller for usammenhængige beskrivelser af svampe når de vil have dem artsbestemt i forummet. Derfor kommer her en kort introduktion til svampe, samt en guide til de karakteristika man bør nævne, når man vil have hjælp til at få en svamp artsbestemt. Svampe generelt: Svampe er delt op i mange klasser, eksempelvis Heterobasidiomycetes, Skivesvampe, Kernesvampe osv. Med andre ord dækker begrebet svampe ikke kun de organismer der har en stok, hat og lameller (paddehatte), men også de typer af svampe der eksempelvis ligner små slimkugler eller æg. Efter inddeling i klasser er svampene delt op i ordener. En orden er her en gruppe svampe der har en del genetiske ligheder, og dermed ofte en fælles type svamp som forfader. Dernæst er svampene delt op i familier. Fælles for svampe der tilhører samme familie er, at de har en del fælles træk, eksempelvis kan de alle have rør eller pigge. Den sidste inddeling man har inden man når til den individuelle svamp er slægter. Svampe inden for samme slægt har mange fælles træk og deler alle den forreste del af det latinske navn. Klasser, ordener, og familier bliver oftest omtalt med deres latinske navne. De fleste har dog også danske navne. Slægterne derimod bliver så godt som altid benævnt på latin, og de fleste af dem har ikke et rigtigt dansk navn. Der findes andre og mere nøjagtige måder at opdele svampe på, men mine oplysninger stemmer overens med Danmarks Fugle og Naturs forenklede system. Indledning til artsbestemelse: Svampe og svampedyr er ofte svære at artsbestemme, og i særdeleshed at adskille fra hinanden, da visse arter kun har nogle ganske få forskelle i mellem sig. Dette betyder, at man bør have en længere liste af kendetegn i baghovedet når man finder en svamp eller et svampedyr man ikke lige kender. Det er ikke ensbetydende med, at man for alt i verden skal have hvert evigt eneste punkt på denne liste med, men i hvert fald en 4-5 af de vigtigste ting bør medtages. Ved billeddokumentation bedes, de med tyk skrift markerede oplysninger/vinkler alle medtages. Samtidig er det en god ide at komme med et gæt selv, hvis man har en ide om i hvilken retning man skal lede, det kunne være orden, familie eller endog slægt, eksempelvis Boletus, Agaricus osv. Artsbestemmelse: Når man nu står derude i skoven og har fundet en svamp man ikke lige ved hvad er for en, er det første man bør gøre at konsultere en felthåndbog, for at se om man der kan finde svampen. Har man ikke en sådan, bør man indsamle nedenstående informationer til senere artsbestemmelse. Vigtige informationer til brug for artsbestemmelsen: Hvis man gerne vil have artsbestemt svampen gennem internettet, altså i forummet, så bør man have disse informationer med (nedenstående er ikke inddelt i rækkefølge efter vigtighed): 1. billeder af svampen, fra oven, fra siden og billed af undersiden. (flere billeder fra andre vinkler er selvfølgelig også velkomne) 2. Hvilken jordbund er der i området? Dette er nok nemmest hvis det er et område man kender, men i de fleste tilfælde kan man da afgøre om det er lerholdig jord, sandet jord eller fed muld. 3. Værtsplante eller under hvilke planter de vokser? (svampe kan dog også vokse på/i dyr eller endog på/i andre svampe) Dette er meget vigtigt! Som tillæg til dette er det en god ide at notere sig om svampen vokser i mos, i blandt tuer af græs (eks. bjørnegræs) eller andet. Se 5 meter til alle sider og noter hvad der er af planter/træer på stedet. Nogle gange er der små løvtræer i en nåleskov, og det kan have indflydelse. 4. Tidspunkt. Det er ikke ligegyldigt om den er fundet i maj eller august. 5. Landskab. Voksede svampen eksempelvis på en udsat bakke eller i en fugtig dal? 6. Konsistens. Var kødet eksempelvis fast og trævlede stokken da du knækkede den? 7. Farvning. Blåner, rødmer, gulner eller tager svampen på anden måde farve ved berøring/ gennemskæring. Er det bestemte steder den gør det (hattekant, stok) eller var det hele svampen der skiftede farve. 8. Smag. Man kan smage på selv en hvid fluesvamp uden at det er dødeligt eller på anden måde farligt, men man bør ikke tage et stykke der er større end svovlet på to tændstikker i munden og smage. Husk at spytte det ud igen!!! 9. Duft. Duftede svampen sødeligt, surt, af blæk, metallisk, normalt svampet eller lignende? 10. Andre kendetegn. Havde svampen eksempelvis net på hat eller stok, eller hvordan så den ud? Dette er især vigtigt hvis ikke man har et foto, men selv med et billede skal man være parat på at kunne svare på specifikke kendetegn. 11. Det er en god ide at tage et eksemplar med hjem, og gemme den imens bestemmelsesprocessen finder sted (dog bør man kun gøre dette hvis der er en del eksemplarer). 12. Noter dig stedet, så du kan finde det igen, hvis der nu er brug for yderligere informationer på et senere tidspunkt. 13. Størrelse. På en del billeder er det svært at se hvilken størrelse svampene har, så tag dem lige i øjemål, læg en mønt ved siden af, en tændstikæske eller sæt foden ned ved siden af kalorius. 14. Landsdel. Nogle svampe vokser kun i enkelte landsdele, eksempelvis Bronze-Rørhat, der kun er set i Østjylland og på øerne. Andre ting. Mikroskopi kan være nødvendigt, her ser man blandt andet på. 1. Sporens størrelse, (farve) og form. 2. Generelt mikroskopisk udseende af sporerne. Dette kræver et mikroskop og ofte også en god portion erfaring. Så tag endten et belægseksemplar eller noter dig voksestedet så du kan finde svampen igen og tage belæg, så du kan sende eksperterne en bid af svampen (hele svampen) hvis de har mod på at mikroskopere fundet for dig. ------------------------------------------- Artiklen er redigeret af TEH/Fugleognatur.dk |
