Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

16. september 2010

Hvilken mælkehat?

Denne mælkehat har jeg gentagne gange i de sidste par år fundet ét bestemt sted i Hammer Bakker (v. Vodskov, Nordjyland), aldrig set den andre steder.

Biotop: Granskov på mager, lidt sandet jord, med en smule indslag af eg og bøg. På selve voksestedet er der meget mos.

Andre svampe fra samme sted: Karl-johan Rørhat, Punktstokket Indigo-rørhat og Grå Kamfluesvamp.

Søgning på nettet giver et par muligheder:

1) Sodbrun Mælkehat (Lactarius fuliginosus) ligner lidt på nogle billeder.

2) Fløjls-mælkehat (Lactarius lignyotus) ligner meget på alle billeder.

Men Fløjls-mælkehat angives som sjælden/meget sjælden og jeg vil nødig bestemme en art, som jeg ikke kender og ikke er sikker på. Kan I hjælpe?

Jeg har flere billede i god opløsning.


Foto: Fløjlsmælkehat?

De senest indberettede arter i Naturbasen: