Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

18. september 2010

Ny art i Danmark Liorhyssus hyalinus

En ny tægeart for Danmark er observeret 2 gange denne uge, Liorhyssus hyalinus Fabricius 1794, en kanttæge/Rhopalidae.

Den første fandt jeg i min have i Nærum i gyldenrisene 12.9.10, bestemmelsen bekræftet af Werner Meng www.fugleognatur.dk...show_message

Den 14.9.10 blev der fundet endnu en syd for Århus, ligeledes i gyldenris. Så kan man forestille sig den er ved at brede sig i landet.

Arten er en kosmopolit, der tilsyneladende breder sig.

Kendt i Nord og Sydamerika,- ( eks. Venezuela, hvor man har rapporteret at arten gør skade på durra)- Eurasien, Australien og New Zealand. Den er endog på listen over dyr på Galapagos, som indslæbt art. www.darwinfoundation.org...

Den lever oftest nær jorden på urter, gerne i tørre områder, har set storkenæb, Rundbladet Katost(Malva neglecta) og forskellige kurveplanter nævnt.

Arten er uhyre varierende i farvetegning fra helt lyse til meget mørke.

Størrelse ca. 6 mm.

Det mest karakteristiske ved den er at den membranøse del af vingerne rager langt ud over abdomens bagkant, ca. lige så langt som bageste abdominale segments længde.

Her nogle links til demonstration af den varierende farvetegning:

bugguide.net...bgimage.

www.austinbug.com/rhopalidae.

www.britishbugs.org.uk...liorhyssus_hyalinus.

Her billeder af nymfer og æg www.galerie-insecte.org...liorhyssus_hyalinus.

Spændende art,- vi må ud og lede efter flere.



Foto: Ruth Ahlburg

De senest indberettede arter i Naturbasen: