Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

24. oktober 2010

Alulas aerodynamiske betydning hos fuglene.

Alula, lillevingen, tommelvingen, bastard wing. Hvad er det egentlig for en tingest, og hvorfor er den så interessant?

For at forstå det, tager vi lige en hurtig afstikker omkring basal aerodynamik på en vinge.

Vinger, både på fly og fugle, fungerer på den måde, at vinden splittes op og glider over og under. Undersiden af vingen er nogenlunde flad mens oversiden buer opad.

Det betyder at vinden passerer hurtigere under end over vingen. Det, der passerer over vingen skal tilbagelægge en længere distance, hastigheden øges og der dannes undertryk. Det er dette undertryk, der holder fly og fugle i luften.

Vingens form og størrelse har stor betydning for hvor stor bæreevnen er, men mange andre faktorer spiller ind. En af de store faktorer er, ikke overraskende, farten, altså med hvor stor hastighed luften passerer hen over vingen.

Når hastigheden falder, falder bæreevnen dramatisk. Det kan fugle og fly delvist kompensere for ved at øge det man kalder angrebsvinklen, den vinkel vingen har i forhold til vind- og bevægelsesretningen. En stejlere vinkel betyder øget forskel på vindhastigheden over og under vingen, hvilket øger undertrykket på oversiden og dermed bæreevnen.

Øgning af angrebsvinklen er bare ikke nok til at lande store fly på korte landingsbaner, eller få en Gråspurv til at lande præcist på en gren, så der bruges et lille aerodynamisk fif til at bevare bæreevnen ved endnu lavere hastigheder, nemlig alula hos fuglene og ”leading edge slats” på fly.

Førstnævnte er mindst 115 millioner år gammel, sidstnævnte er opfundet i 1919.

Alula øger luftens hastighed henover oversiden af vingen, bl.a. fordi den skubber noget af den luft, der ellers vil være gået under vingen, op på oversiden.

På fly kan dette aerodynamiske trick øge bæreevnen ved en given – lav – hastighed med op til 50%. Hos fuglene er tallet meget varierende og lidt mere kompliceret at beregne, bl.a. fordi fuglene har en meget mere fleksibel vinge end fly og fordi nogen af dem, udover alula, kan bevæge de forreste dækfjer, hvilket også bidrager til den samlede effekt.

Den afgørende forskel på fly- og fuglevinger er, at fuglene også bruger vingerne til fremdrift og at de derfor er meget mere fleksible end flyvinger.

Ved lav hastighed kan en fugl skyde vingen fremad i sidste øjeblik, f.eks. lige før den lander præcist på kanten af en rede. Aerodynamisk betyder en fordobling af hastigheden en firdobling af bæreevnen, så selv en lille hurtig forskydning af vingen har stor betydning.

Trods fleksibiliteten i forhold til flyvinger, er fuglenes vinger og arme forbløffende simple i anatomisk perspektiv. Både albue- og håndled er fikseret, så de kun kan bevæges i en retning og mange knogler er reduceret eller mangler helt.

Fugle har gennemsnitligt 12 arm- og håndknogler. Til sammenligning har mennesker 29!

Litteratur:

Alvarez et al. 2001: On the role of the alula in the steady flight of birds. Ardeola 48(2), 2001, 161-173

Austin, B. 2007: The alula and its Aerodynamic Effect on Avian Flight. Senior Project - Mechanical Engineering - 2007. Unpublished.

Foto: Peter Nielsen. Billedet er gengivet med tilladelse fra fotografen.



Foto: Peter Nielsen

De senest indberettede arter i Naturbasen: