Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

13. april 2011

Mikroskopiens forunderlige verden

Her på Fugle og Natur bevæger vi os næsten udelukkende rundt i den makroskopiske verden.

I den mikroskopiske verden er dyrene mindst lige så fascinerende og spektakulære, så lad os tage på en lille introduktionstur i den mikroskopiske verden.

Dinoflagellater (gr.: dino = hvirvle, flagella = flageller)varierer i størrelse mellem 10 og 100 my (1 my = 0,001 mm) og er en fascinerende blanding af plante og dyr, der har levet en meget omtumlet fylogenetisk tilværelse.

Dinoflagellaterne kan enten leve af fotosyntese, som planterne gør, eller af at æde andre organismer, som dyrene, eller en blanding af begge dele. De formerer sig både kønnet og ukønnet ved celledeling.

Der eksisterer omkring 4000 forskellige arter af dinoflagellater, og de findes både i fersk- og saltvand. Navnet har de efter de karakteristiske flageller nærmest små hår de bruger til aktivt at komme rundt i vandmasserne med.

Diatomeer er alger og anses for at være de vigtigste producenter af føde i verdenshavene og den største gruppe af de såkaldte phytoplankton. Man regner med at der lever over 100.000 forskellige arter i dag og gruppen er også talstærkt repræsenteret fossilt. Diatomeerne varierer i størrelse fra under en my til over 1000 my.

Diatomeer levet alle steder hvor der bare er antydningen af vand og lys. De findes i verdenshavene, floder, søer, vandpytter, is, fugtig jord osv.

Diatomeerne danner to skaller af silikat kaldet frustuler. Når diatomeen deler sig (ved ukønnet formering), tager de to nye hver sin skalhalvdel med sig. Så danner de hver for sig en ny skal, der er mindre end den de kom fra. På den måde vil de efter et antal delinger være blevet så små, at selve algen ikke længere kan være i skallerne. Når de når dertil kaster de skallerne og går ind i en seksuelt reproduktiv fase. Hanner og hunner mødes og der dannes nye frustuler i den maksimale størrelse.

Foraminiferer er mikropalæontologernes kæledække. Trods deres beskedne størrelse, kan de spores over 500 millioner år tilbage i tiden, og de udviser en forbløffende stor variation.

Man kender over 275.000 arter, både recente og fossile.

Foraminifererne er encellede organismer, der danner en skal omkring cellen. Langt de fleste foraminiferer er meget små, men en enkelt art - Syringammina fragilissima - kan nå op på 19 cm, hvilket gør den til verdens største encellede organisme.

Tætheden af bundlevende foraminiferer kan under gunstige betingelser nå op på over 10 millioner individer pr m2.

Søg selv lidt videre på nettet om kræene og glem ikke også, eller især, at finde en masse billeder af dem. Flertallet er ganske spektakulære og danner uhyre komplekse sturkturer.

Ud over dinoflagellater, diatomeer og foraminiferer, bør I ikke snyde jer selv for f.eks. ebridider, coccolitter, tintinider, chrysophyter og radiolarer.

Man får flere billeder, hvis man søger på de engelsk navne, så de bliver listet, så I bare kan lave en kopier/sæt ind.

Acritarchs

Dinoflagellates

Ebridians

Chrysophytes

Diatoms

Coccoliths

Foraminifera

Radiolaria

Tintinnids

Litteratur:

Jere H. Lipps, 1993: Fossil Prokaryotes and Protists. Blackwell Scientific Publications, 1.st ed. 1993

Foto: da.wikipedia.org...Fil:Acanthocystis_turfacea.jpg



Foto: Acanthocystis turface

De senest indberettede arter i Naturbasen: