Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

28. oktober 2006

(Foto) bestemmelse af svampe

Enkelte svampe, som f.eks. Rose huesvamp, er så nemme at kende at den vil kunne bestemmes udfra næsten hvilken som helst billede; men for de fleste svampe er der nogle vigtige kendetegn man bør kunne se på billedet eller som bør noteres sammen med billedet:

1. Hvordan ser undersiden/det sporebærende lag ud: Hvilken farve og er det rør, lameller, pore, glat, ribbet, knudret osv.

2. Hvordan ser stokken - og stokfoden ud.

3. Hvordan vokser svampen: på jord, på træ, enkelt, i knippe, i heksering osv.

4. Hvor vokser svampen: skovtype, eng/overdrev, park osv.

5. Jordbund: muld. mor, sand osv.

6. Evt. speciel lugt eller smag: Det er ikke farlig, at nippe en lille bid af en svamp - men husk at spytte den ud igen. (F.eks. er den skarpe smag et brugbart kendetegn indenfor skørhatte)

Når I lægger et billede ud er det vigtigst, at man kan se de visuelle kendetegn. Så er der mere end et frugtlegeme er det en god ide at lægge et af dem så man kan se undersiden (og evt. stokbasis.

Eks. Skær huesvamp i den dueblå variant:

in2.dk/svampe/svpic/MycPura20061025_419.jpg" rel="nofollow" target="_blank">in2.dk...MycPura20061025_419.jpg

Hvis der kun er et frugtlegeme kan I lægge 2 billeder ud.

En begrænsning på 50 kb giver ikke mulighed for de stoe landskadsbilleder

Så husk at beskære billedet så svampen fylder så meget som muligt - selvom voksestedet er vigtigt, er det bedre at beskrive det med ord, end at vise en stor græsplæne med en heksering af bittesmå svampe.

Har du ikke softwaren til det kan jeg anbefale Irfanview, som er gratis og nem at gå til:

www.tucows.com/preview/194967

Det kan derudover være en god ide at gøre end lille indsats for at bestemme svampe selv og komme med dit eget bud. Enten ved at følge med i dette forum (det er ofte de samme svampe folk spørger om), ved at bruge en begynderbog, som f.eks. Politikens Svampebog eller via online versionen af Mycokey, hvor man ofte kan bestemme svampen til slægt - og derefter bladre i billederne:

- www.mycokey.com

evt. suppleret med billederne fra denne hjemmesides galleri eller mit galleri

- http://in2.dk/svampe/svpic/

mvh.

Flemming


De senest indberettede arter i Naturbasen: